United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hun vendte sig i Døren og smilede fattigt fra sit høje Stade, Trækken tog i hendes lange Haar, hun frøs gudsjammerligt. Da nikkede Axel til hende. Det var en Glædespige fra Byen, som Bispen havde lejet. Hvad hed hun? spurgte Axel siden, da han havde spist. Drikkegildet varede ved, og Axel havde givet sig i Snak med en af Knægtene, der havde baaret Skueretten, en høj, rødskægget Hugaf.
-De kører med, sagde Agnes og gik forbi. Et Par skræmte Piger kom ud i Gangen: Faa kogt Kaffe, sagde Agnes. Skynd Jer. Hun gik ind for at klæde sig paa. Lille-Bentzen blev alene i Gangen. Dørene stod aabne ned gennem Huset, knirkende i Mørket. Pigerne rumsterede rundt, halv-paaklædte og søvndrukne, med hver sit Tællelys. De glemte en Stage paa Spisebordet. Lyset flakkede i Trækken.
Det var, som nogen kom bag ved hende i Stuen. Det var Fanen fra Trediveaarskrigen, som viftede og slog mod Væggen der ovre i Trækken. Hendes Højhed kørte hjem gennem Skoven. Hr. von Pöllnitz havde en ny Begivenhed at melde ved sine Theballier. -Naar Du tænker dig, Mariane #Højheden# viste dem om.... -Hvorfor var du ikke med? spurgte Fru von Pöllnitz. -Kære Ven hvem kunde vel vide?....
Toget svingede. De var borte. Williams anden Klasses Billet gik kun til V. Dér købte han en ny til tredje Klasse. Og da han sad trykket op i et Hjørne af den haarde Træbænk med Frakken op om Ørene For Trækken, følte William Høg, at nu skulde han alene ud i den vide Verden og kæmpe. Han var seksten Aar.
Hele Lybæk var paa Benene og havde stuvet sig sammen paa Torvet allerede fra Morgenstunden af, men Mikkel fik en god Plads nær ved, fordi han var skrøbelig. Baalet var rejst og tog sig saa tillidsvækkende ud, der var en halv Snes Favne Ved af den allerreneste Sort, og Mestermanden havde stablet det kunstfærdigt op, saa at der var Kanaler for Trækken.
Faderen aabnede Døren til Dagligstuerne, hvor Stuepigen Arkadia, en ung Dame i stivt Sirts og hvide Strømper, havde slaaet alle Vinduer op paa vid Gab og med en Tæppebanker i hver Haand pryglede løs paa Fløjelsportiérerne, saa Støvet stod som skidne Skyer om Hvidernes broderede Vaaben. -Hendes Naade ringer, sagde Faderen og lukkede Døren igen, for Trækken.
Mitte og Putte stod bagved i Trækken paa de bare Bén og vilde ogsaa sé. Saa ringede Herluf, og Fru Canth vilde have et Bæger tømt paa »Dagen«; lille Canth maatte give sig, og alle blev samlet i Dagligstuen. -Skal saa vort Hof- og Liv-Teater leve raabte Fru Canth: Med ni hurraer ... en, to, tre.... -Lille Edvard ta'e mig, ta'e mig, Fru Canth sprang ned igen i Armene paa Sundt.
Dagens Ord