Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juli 2025
William tog imod denne kælende Ømhed med det samme træt-taknemmelige Smil, hvormed Syge takker deres Plejerske. Han kom nu hjem et Par Gange om Dagen ... Han gik op for at hente Hoff den Aften, Andersen skulde spille Komedie, men Hoff skulde paa Bal. Han stod og pudrede sig foran Toiletspejlet og lagde sig sort under Øjnene. "Man maa være yndig," sagde han.
Hun holdt inde, William blev ved at gaa med bøjet Hoved saa meget som et halvt Skridt foran hende. Da han talte, var hans Tonefald mere dæmpet, ligesom glattet ud: "Og hvor skal man da søge?" spurgte han. "For Eksempel i Deres Barndom hele Liv i Deres Tilbøjeligheder ... opsøg de Forudsætninger, Livet har givet Dem ..."
Det var et Stikleri til den elegante Præst, om hvem man paastod, at han overfor Menighedens Dameverden og ikke mindst overfor Stella havde visse katolske Tendenser. Pastoren smilede og gik ind paa Spøgen: Man kunde ikke forlange formeget, vi var alle Mennesker ... Under denne Stemning rejste man sig for at gaa til Bords. Nina og William havde faaet Lov at være med.
Der var næsten Jubel, da Tæppet faldt. Hoff kom op paa Scenen. Han saa straalende ud: "Ser Du, gratulerer, gratulerer." "Tak," sagde William. "Nu er Du da vel glad," spurgte Hoff. "Ja" William stod lidt "Andersen skal prøves imorgen." Hoff saá paa ham: "Men Du selv?" "Klokken elleve," sagde William. "Direktøren har lovet det."
Han fuldendte ikke, men gik hen mod Døren. "Høg" Grevinden rejste sig "hvad er der hændet Dem?" William svarede ikke. Han løftede blot Hovedet og saa paa hende. Hun var traadt op paa en lav Skammel, der stod foran Divanen hvor hun var stor og smuk! Og William standsede: "Jeg har ikke haft det saa godt idag." sagde han sagte. "Og hvor gaar De nu hen?" spurgte Grevinden, et Par Skridt fremme.
William saá ud over denne Valplads, hvor hvert Haab laa fældet: Rækkerne var sunket sammen, Side ved Side laa de, Lynet havde mejet dem. Og næsten lyrisk glad ved at udbore sin egen Sorg forfulgte han, udmalende, Billedet af Forhaabningernes slagne Legion. Men saa dræbte den graa Kummer ogsaa hans Lyrik, hvori han flagrede med Vingerne ... Forbi.
Naar Middagen var forbi, kyssede de Høg William var altid saa underlig angst og ganske rød i Hovedet, naar han løb ud af Døren efter det Kys. Efter Middag var han sin egen Mand lige til Aften. Undertiden samledes alle Nabolagets Børn i Høgs Gaard en stor Gaard med Skure til at skjule sig i og store Vognporte og Brændestabler.
Nu talte han uafbrudt, lo, spøgede med Tjeneren, fortalte Historier, ofte de besynderligste Historier, som fik William til at se ned i sin Tallerken og gjorde Nina rød i Hovedet. Desuden saá de, at Moderen led, og ligestraks, ligesom instinktmæssig, følte og delte de hendes Angst, hvis Grund de ikke kendte.
"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.
"De skriver maaske osse paa en Roman?" "Nej," William lo, "men jeg tænker paa det." De gik atter tavse: "Jeg har været hjemme nogle Gange," sagde Hoff, "men De er svær at træffe. Jeg vilde have talt til Dem om noget ved Bladet ..." "Ved Bladet?" "Ja vi skal have en ung Dramaturg af den nye Skole og saa tænkte jeg, at De vilde passe godt."
Dagens Ord
Andre Ser