Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Ogsaa herinde blev han ved at trippe rundt, hvileløs, frem og tilbage, til han tilsidst kom hen og lagde begge Hænder paa Bergs Skuldre og saa' ham ind i Ansigtet med sine smaa, fortvivlede Øjne.
Tilsidst kom hun, og da han kendte hendes Skikkelse, der kom hastigt imod ham i Mørket, blev han forvirret, saa ingen af dem talte, mens de hurtigt ned mod Vandet. Hun var foran hun næsten løb og Erhard blev endnu mere forvirret ved Synet af hendes Skikkelse, der ligesom flygtede foran ham: Ja noget er der sket, sagde han.
Tilsidst kom han til Ro, men han blev ved at snakke inde fra Sengen, ind til Tanten, der sad ved Vinduet i Stuen, bleg i Sommernatslyset. -Ja, Fa'er, sagde hun. Ja Faer. Men sov nu.... Lidt efter lidt blev han stille, og Tanten og Herluf sad tavse i den halvlyse Stue ovre fra Tivoli naaende Sangen herind. Herluf saa' hen paa Tanten.
Formodentlig har De nu i Sinde at gaae Sognet rundt fra Gaard til Gaard og fra Hus til Hus, indtil man tilsidst overalt kun seer Kortspil fra Morgen til Aften og dernæst hører Heidudeldum fra Aften til Morgen. De er rigtignok et forskrækkeligt Menneske, Nicolai; i de fire eller fem Dage, De har været herude, har De voldt mig mere Bryderi end Alverdens Mormoner vilde gjøre i et heelt Aar.«
Farvel da. Brødrene fulgte ham ned, og de stod i Gadedøren og saá efter ham, til han var drejet om Hjørnet. Brødrene bad ogsaa Giovanni om Penge, saa tilsidst blev det knapt for ham. Han havde længe tænkt paa at fordre "Part" af Papa Bedini. Nu gjorde han det Bedini og Araberen løb Panden mod Væggene og gav ham Parten.
I Juli vil de blaa Delphinium herske, i August de røde Phlox, der afløses af alt det meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Høst, og tilsidst vil Aaret sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende Farve.
Thi jeg var tilsidst bleven skuffet af den ungdommelige Munterhed, som ofte brød igjennem hos hende. Den nye Sprængning forløb ganske som den første; Klippestykket blev staaende, skjøndt det nu næsten var helt undergravet, saa det svævede frit ligesom en Karnap.
-Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide, hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til at holde op, der graed, faa stanset den Graad, den ulidelige Graad. -Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er klart. Han gik op og ned, op og ned. -Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde han tilsidst.
Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdeel af min Juleferie i Nøddebo Præstegaard, fik jeg Lyst til at nedskrive, hvad jeg havde oplevet derude, og da jeg havde skrevet det, fik jeg ogsaa Lyst til at lade det trykke, for saaledes gaaer det altid: Skridt for Skridt gaaer man fremad paa Fordærvelsens brede Bane, til man tilsidst ender med at blive Forfatter.
Jeg strakte naturligvis uvilkaarligt Hænderne ud, men saa greb han mig om Haandledet." I nogle Minutter talte Nikola ikke; han gik op og ned i Værelset som en Tiger i sit Bur. "Det vil bringe os i en slem Forlegenhed," sagde han tilsidst, "og en eneste Fejltagelse vil ødelægge det hele.
Dagens Ord
Andre Ser