Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
-Ja Gud ske Lov, imorgen er det forbi, sagde Adolf, der fortalte om sit Slid; han havde ikke sovet otte Dage og Nætter for at lave skandinaviske Dekorationer til Spisestuer og tegne Æskulaper til Menuer: -Nogle Snese Spisesedler, sluttede han, og syv Kotilloner. Lange lo: Naa ja, sagde Adolf. Dans maa der jo til, naar man er mange sammen.
Hun fandt et Paaskud for sin Visit. Hun tog sin Muffe og med et helt rolig, sagde hun: -Grunden til mit Besøg er egenlig en Velgørenhedssag ... Jeg vilde bede Dem tegne mig for femhundrede Kroner til de fordrevne Jøder fra Rusland. Hun betragtede Etatsraadinden, der blev forvirret, og hun sagde igen: -Deres stakkels Trosfæller, som maa lide saa meget. -Ja, sagde Etatsraadinden, De lider meget.
Han kan gjøre Fruen Foræringer med sine Skitser, han kan tegne Portræter og Karrikaturer af Selskabet, han er som oftest livlig, glad, underholdende og meddelsom, Forfatteren derimod optaget af Bogen, hvormed hans Tanker sysler, indesluttet, langt mere tilbøjelig til at gjøre Iagttagelser og gjemme sit Vid til sit Arbejde end til at tynde det ud i selskabelig Elskværdighed og Aandfuldhed.
Derpaa forandrede han sin Stilling og begyndte med sit Trækul at tegne Ottetaller inden i hinanden paa Gulvet. Da det mindste var saa stort som en Penny, var han kommet til en Slutning. "Det er klart, at vi er i Knibe," sagde han koldblodigt, "og hvis jeg vilde ofre Dem her, kunde jeg sandsynligvis redde mig selv og rejse videre uden at have noget at frygte.
I alt Fald er det længe siden, jeg har plaget dig, svarede Stephensen sagtmodig og med en sælsom vemodig Stemmeklang, der var ganske ny for mig, og som tydelig nok sagde: »og hvem veed, om jeg nogensinde mer kommer til det!« Minna satte sig uden flere Indvendinger og ændrede et Par Gange Stillingen efter hans Anmodning. Han gav sig ivrig til at tegne.
De lysegrønne Sukkermarker, de gamle Vindmøller, de nye kneisende Dampskorstene og de hvide Vaaningshuse komme frem, det Ene efter det Andet, og tegne sig skarpere og bestemtere imod de mørke Mango- og Orangelunde, der denne Rammen.
Denne Portraiteren uden Tilladelse ærgrede mig lidt, men Stephensen smilede der kunde unægtelig være noget Indtagende i hans Smil og pegede med Blyanten hen paa Minna. »Er det virkelig til hende, han vil tegne mig,« tænkte jeg, »det var et underligt Indfald, men i Grunden ganske kjønt.« Og jeg sad saa stille som en Mus, lyttende til Tonerne. Det ene Præludium fulgte efter det andet.
Dagens Ord
Andre Ser