United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine stod og pustede Kunstværket inde i Køkkenet, medens alle Børnene ar stimlede sammen rundt omkring for at se til. Alle deres Munde stod aabne: -Saa, sagde Tine, nu puster jeg. Og hun pustede, højrød i Hovedet, S'et ud paa Kringlen, mens Børnene stirrede. -Saa, sagde Tine: Nu Svinget. Og hun pustede igen. Moderen blev ved at hamre oppe paa Døren: -Tine, Tine.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede. Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør. Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem.
Leveraabene vilde slet ikke holde op, og alle stimlede sammen om Konferensraaden for at klinke. Etatsraad Blom, Landstingsmanden, lod sit lille Miniatur-Dannbrogskors glide hen mellem sin Tommel og Pegefingeren og sagde: -Ja vore Produkter er blevet Guld. De gentog Etatsraadens Sætning rundtom, og et Par af Herrerne rejste sig: de maatte have Luft ved igen at klinke kraftigt med Etatsraaderne.
-De er gaaet, de er gaaet, lallede han, mens han sogte at lofte Haanden med et Brev, han holdt et Telegram, som Provsten tog og laeste og tabte ned, mens han blev staaende, ret op paa Trappen med stive Haender, over alle de andre, som var stimlede ud. Saa gik Provsten ned, ind i Stuen, Sten stottede ham. De vidste det alle nu, men ingen talte maaske et halvt Minut talte ingen.
Det var Klint og Kapellan Graa, der rakte Punsch ud til Husmaend og Kuske, Glas efter Glas: de skulde vel ogsaa drikke for deres Brodre ved Dannevirke. Alle stimlede sammen og fik de sidste Vinduer op: ude i Gaarden saa de som Skygger Husmaend og Kuske i Kreds. Ansigterne kunde de ikke skimte.
Der kom stærk Begærlighed over Matrosens Øjne, og han rev Skindet til sig. Nu stimlede der flere og flere Matroser sammen paa Dækket, men de hviskede alle saa underligt i Munden paa hinanden, fordi de var bange for, at deres Kaptain skulde høre det. Tiden gik, og til sidst mente „Støvlemanden“, at det var bedst, at han trak sin Blaaræv frem, for at der kunde blive noget af Handelen.
Og han gik frem foran Vandvognen med en tændt Lygte i Haanden og mejede Mængden til Side med Armene. Brænder det? raabte han ind. Nej! svaredes der tilbage La' bare Sprøjten bli'e; og kom med Vognen og Spandene! Og hele Mandskabet tog saa fat paa Vandvognen og fik den slæbt frem ad Stien op paa Siden af Brandstedet. Og Hoben stimlede igen til og lukkede sig om Stedet som et Hav.
Dagens Ord