Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Og nu i Sommer sejlede Skuden med en fjerde Mand, der havde ubedragelige Tegn paa Tæring. »Vi ligger jo stadig i de samme Køjeklæder«, forklarede Fiskeren, »og faar aldrig Tid at lufte dem ud Sommeren igennem for al det Rakkeris Skyld til Frederikshavn. Er der først én, som faar et skidt Bryst af Sliddet, smitter han de andre«.
Otte Aar gammel fik han Lov at forlade det Hittebørnsasyl, hvor han var bleven optaget, for som Skibsdreng at gaa med en Skonnert, der sejlede paa Syden, op paa hvilken Kaptajn Hull dengang var Styrmand. Denne brave Sømand fattede hurtigt Interesse for den opvakte og lærvillige Dreng og bibragte ham lidt efter lidt de første teoretiske og praktiske Grundsætninger for Sømandskundskab.
Han spilede nu Armene ud og sejlede gennem Luften, uden Vingeslag, saadan som store Fugle gør, naar de skal sætte sig. Saa var de ved Husgangen. Da de kom ind i Huset, var man allerede færdig til Aandefesten. Hele Natten gik. De fornemste Angakokker sang og manede, idet de stadig afløste hinanden. Først mod Gry fløj de atter tilbage til Kingigtok.
De havde fortøjet Færgen og skulde til at lægge Landgangen ud, da Kongen bød dem at kaste los og sejle til Fyn igen. Hans Stemme var modløs, men da de ikke skyndte sig, for han op i rasende Vrede. Der blev dødsstille i Kongens Følge. Og medens de for anden Gang sejlede over til Fyn, faldt der ikke et Ord. Da Kongen kom til Middelfart, forlod han øjeblikkelig Færgen og gik op i det nærmeste Hus.
Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det." Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud. Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
Det var egentlig Synd for ham, for #dygtig# var han, det sagde ogsaa Fætteren. Jeg skal bare nævne Dem, at da han kom fra Amerika med Majsladningen, saa sejlede han Skagen ind og hele Vejen til Helsingør uden Lods og bare paa et Kort, han selv lavede efterhaands som de kom frem og #fik# Fyrene, som han jo vidste laa paa den og den Bredde og saa videre.
Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham. Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte. De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Men han var træt og angst, han var saa elendig som et Menneske kan blive. Det var Kong Christierns Fortvivlelses Nat. Den brød ham ned. Han sejlede frem og tilbage, indtil Dagen gryede. Da Solen kom, var han paa Fynssiden, og der blev han, fordi han tilfældigvis var der. Nej men det var ikke tilfældigt. Og det var ikke Solens Opgang, der gjorde en Ende paa Kongens kvalfulde Tvivlraadighed.
Han gik lidt, hen til Gerster, og lagde Haanden paa hans Skulder: Ja du, der var noget at gøre nu, sagde han. Og Gerster sagde: -Men saa grib til, du. -Naa, sagde han halvt misfornøjet. Det bankede med en flot Kno paa Døren til Entréen. Der har vi Lange. -Kom ind, sagde han. Lange sejlede ind med Stokken i den fremskudte Haand og løftede Skuldre: -Goddag saa man er hjemme, sagde han og satte sig.
Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne. Og han sejlede ud fra Efesus og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia. Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.
Dagens Ord
Andre Ser