Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juli 2025
Moderen, som i nogle Minutter ikke havde talt, fo'r sammen ved Hans Excellences Ord og hørte Grev Schulin, der hovedsagelig beskæftigede sig med Silkekræet ved Kakkelovnen, sige: -Dyret er s'gu drukkent. Moderen smilede og sagde: -Dyret er klogt. -Ja, saagu', sagde Schulin, der selv tømte et Glas til Dyreryggen.
... Kaffen var drukket og Spillebordet var slaaet ud, i den midterste Dagligstue, hvor Hans Excellence gik til Kortene sammen med Grev Eck, Schulin og Professoren. -Nu skal jeg snue, min Pige, sagde Gehejmeraadinden, der, hvor hun saa var, altid sov et Kvarter, efter Kaffen.
Hans Excellence fulgte Hans kongelige Højhed ud. Alle begyndte paa en Gang at tale igen, og Moderen, som paa Hendes Naades Vegne havde fulgt Hans kongelige Højhed til Døren, vendte tilbage til Grevinde Schulin, der talte med de to Stiftsdamer om Jørgen, Komtessens Forlovede, og som, da hendes to Børn havde fjernet sig, sagde: -Jørgen vil jo absolut giftes nu.
-Aa, sagde Grevinde Schulin og tog sig med den ene Haand over Øjnene: -De er et Barn. -Men, sagde hun og betragtede et Øjeblik Schulin, der sad inde ved Kortene, bred og stærk, som den, der har bevaret sin gode og mangesidige Appetit op gennem Aarene: -Livet vil nok lære Dem mange Ting.
-Kære Ven, sagde Fru Schulin til Godsejeren: jeg vilde jo dog, Francis skulde have været her, nu han var hjemme... Det er dog altid en Erindring, naar han bliver gammel, og intet Menneske véd jo, hvor længe det varer.
Kun nu og da sagde Moderen eller Gehejmeraadinden en Sætning, ud i Stuen, og tav igen, saa der atter blev stille og intet hørtes uden Kortenes Fald. Gehejmeraadinden sagde: -Hvorfor skulde ogsaa de blive lykkelige? Grevinde Schulin havde taget et Sjal om sig og sad, som om hun frøs. -Livet er saa misundeligt, sagde Gehejmeraadinden atter med sin dybe Røst.
Professor Berger løftede Hovedet fra sin Tallerken: -Naar de først har tvunget sig til Hvile, Deres Naade, sagde han. -De opdrages maaske dertil, Professor, sagde Grev Eck. Grevinde Schulin sprang fra Katolicismen over til deres egen Præst paa Godset, som var ny: -Kære, sagde Grevinden: han er af dem, der kommer til Kirken med Pibe i Munden og med Bulehat.
Samtalen var næsten stanset, og Grevinde Schulin bøjede sig ned mod Professor Berger, der, medens han spiste, førte sine meget fine Hænder næsten som en Kvinde: -Hvad er der dog hændet Onkel Hvide, sagde hun: jeg har hele Tiden en Fornemmelse, som om Gulvet gynger. -Hvad sagde Grevinden? spurgte Professoren, som enten ikke havde hørt eller ikke havde villet høre.
Grevinde Schulin var vendt tilbage til Fru Rosenkrands' bortløbne Kusine og afsluttede sine Bemærkninger ved at sige: -Aa Gud, ja, det er godt, man har sine Børn. -Ikke sandt, Tante Hvide? sagde hun og nikkede til Hendes Naade, der smilede over sin lysende Halssnor.
Den ene af Stiftsdamerne, af hvilke ingen havde forstaaet noget, sagde: -Kære I to, det er som jeg si'er saa tit til Charlotte Amalie, naar vi saadanne sidder for os selv og ser ud over vore Bekendte: Revner kommer der dog altid. Stiftsdamen udtalte e'et i Revner som et æ. Fru Schulin smilte og sagde: -Der er no'et i det. Hvad siger De? vendte hun sig til Moderen. Moderen fo'r sammen.
Dagens Ord
Andre Ser