Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. oktober 2025
Angakoken fortalte siden Historien til Menneskene, og derfra har vi den. Det er selvforstaaeligt vanskeligt at gengive eskimoiske Sagn paa Dansk. De Midler, der anvendes i disse for at skabe Virkning og vække Latter, er saa ganske forskellige fra dem, vi ellers er vante til, at man i en Oversættelse let løber Fare for at virke raa just der, hvor der for Eskimoer ligger en Pointe.
Men hvad det angaaer, at Urter og Blomster lever, saa har man da Syn for Sagn, naadige Frøken! Ambrosius . De fødes jo og voxer, opdrættes af Vorherre i det Frie eller af Gartneren i Urtebedet, formerer sig og døer hvad gjør vi Mennesker egentlig stort Andet? "Vel født er vel en Trøst, men bedre vel opdragen , vel gift er Livets Lyst, vel død er hele Sagen."
Dagen igennem hørte ingen hende nogen Sinde tale; men en Gang imellem, ud paa Aftnerne, kunde hun endnu leve op. Det var, naar hendes Børn og Børnebørnsbørn samlede sig om hende og bad hende fortælle Sagn fra gamle Dage. Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede, knoglede Fingre hen over de rindende Øjne og hostede anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.
Men Børnebørnene skyndte sig hen til Lamperne for at faa Lys i Huset ... Der gaar endnu Sagn om en Storfanger, man har kaldt „Støvlemanden“, fordi han engang kom til Rigdom gennem hvide Mænd. Men Historien gik for sig i de Tider, da vi endnu ikke havde hvide Mænd fast boende iblandt os. En Dag tog han i Vrede ud i Kajak Nord paa; han roede ud langs Landene og kom om et Næs.
Og mangen en Melodi lever nu sikkert dernede i de lokale Harmonikaer som en „Gave“ fra Ekspeditionen. Thi hver den, som giver en ny og hidtil ukendt Melodi fra sig, betragtes som Giver heroppe. Melodier saavelsom Sagn forøvrigt har deres Herrer og Ejermænd heroppe. En Grønlænder fortalte mig saaledes en Dag med stor Selvfølelse, at han ved en Barnedaab havde mødt op med en Melodi som Faddergave.
Det maa have været et mærkeligt Folk der er saa megen Dybde i deres Sagn og Skikke. Det er dem med "Lervognen" ... -Og Sakuntala.
Jeg satte mig ind hos hende, hun tog sig øjeblikkelig en frisk Skraa og tændte Lyset. Da vi havde siddet lidt sammen og talt om ligegyldige Ting, bad jeg hende fortælle lidt om den Tid, hun var Hedning paa Østkysten. „Blot nogle uskyldige Sagn!“ foreslog jeg. Nikoline satte et forfærdet Ansigt op og slog afværgende ud med Haanden. „Næh, ved du nu hvad!
Nu er jeg bleven døbt, og jeg har, lige siden jeg blev et kristent Menneske, anstrengt mig for at glemme alt det, der hørte mit Hedenskab til og saa skulde jeg give mig til at fortælle Sagn nu! Nej, dem er det virkelig lykkedes mig at glemme. Det hjælper mig aldrig til noget godt, naar jeg kommer ind paa det, jeg nu eengang har vendt Ryggen.
Alle Sydøstgrønlænderne er nu, paa een Familie nær, indvandrede til Vestkysten og døbte; og de vil snart gaa fuldstændig op i Befolkningen der. Jeg nedskrev under mit Ophold iblandt dem en Del af deres Traditioner og Sagn, foruden en mindre Ordsamling.
Nu har du egget mig, og jeg skal vise dig Syn for Sagn, at de Alle er lige gode, din Fæstemand ufortalt. Skal vi slaae tilvæds, at inden Maaneden er omme, er Skriverens Villie saa myg som en Pilevaand, og hans "Stolthed" ligesaa tyndslidt som hans Kjortel? Bodil . Naadigste Frøken, jeg beder Jer saa bønlig....
Dagens Ord
Andre Ser