Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Axel kiggede ud af Ruden, som var grøn, og saa Hesten ligge ude i Sneen med alle Ribben i Vejret som et Vrag. De stivfrosne Skanker kastede Skygger paa Sneen i det grønne Maaneskin. Næste Dag spiste de igen, saalænge de kunde, Kese indtil hans Øjne faldt i.
Og nu synger jeg ikke længer: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« men naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller Corpus Juris kan høre det: »Ak bare jeg havde Examen endt!
Jeg stod i Vinduet, saae ud i de dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede ganske sagte paa Ruden: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« Paa en Gang siger Gamle: »Hør, Frederik, skal vi tage Nicolai med til Nøddebo imorgen?« »Nicolai har vist ingen Penge«, svarede Corpus Juris.
Han taalte ikke, han udholdt ikke at se paa denne Stilling og dette Ansigt. Og han slog paa Ruden: -Kom, sagde han, vi gaar op paa Hojen. Hun loftede kun det samme Blik mod Ruden og mekanisk, som om hun fulgte en Befaling fra En, hun ikke kunde modstaa, slap hun Arbejdet og tog sit Sjal.
Ane sad, mens de to Born kravlede paa Gulvet, foran Bordet og ordnede mange Kobberskillinger i Kraemmerhuse. -Naa, sagde Tine, det er Fortjenesten? -Ja, sagde Ane, Gud ske Tak det er Ollet. Tine slog Haanden ned i de mange fedtede Monter. -Det klodser da, Ane, sagde hun glad og vendte sig mod Ruden: -Men Luft maa her ind.
Og saa blev det koldt, og Havedøren blev til et Vindu, og Moder lo ad Fader, naar han gik i sine store Træskostøvler til Skoven og slog paa Ruden til Farvel. Moderen sad ved Vinduet om Eftermiddagen, Herluf stavede med Bogen i hendes Skød; siden saa' han Billeder, liggende paa Gulvet, paa Maven, mens Moderen syede Plejlens Lyd hørte man gennem den stille Gaard.
Og ligesom et Barn falder paa at pille Kalk af Væggen i sin overvættes Graad og Sorg, gik Otte Iversen hen til Ruden og kiggede ind ad et lille, trekantet Hul, der var ved Rammen. Han saa en lav, uordentlig Stue. Lige for stod en Mand med Ryggen til lænet over en Stol, i Stolen sad en ung Kvinde, kun hendes lyserøde Ærmer og Hænderne var synlige.
Dagens Ord
Andre Ser