Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juli 2025
Da vi atter vare komne tilbage til Præstegaarden og sadde om Kaffebordet, sagde Præsten til mig: »Har De nu hørt vel efter min Prædiken, Nicolai?« »Jo jeg har.« »Hvad synes De saa om den?« »Godt«, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige. »Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke alene være Ordets Hørere, men ogsaa dets Gjørere.
De er ung endnu, lad mig derfor see, at De staaer som et lysende Exempel for os Andre. Hvad synes Du om min Prædiken, Andrea Margrethe?« »Jeg har ikke været i Kirke i Dag.« »Det kan jeg godt lide Dig for; det er saadan en smuk Maade at begynde det nye Aar paa med ikke at gaae i Kirke.« »Jeg skulde blive hjemme og passe Huset.«
»Naturligt, naturligt!« bekræftede han og blev ivrig med et. »Svigersøn og Svigerfader! Det er smukt, det er godt, det er Menigheden til Efterfølgelse.« Saadan talte den gamle Præst, mens Sveden stod ham om Panden. Denne Pastor Dundas selvgjorte Prædiken havde virkelig for #en Gangs# Skyld gjort Lykke. Carr og Mimi beholdt hinanden. Kapitel I.
»Nei det har De ganske Ret i; thi stod det til Dem, saa tænker jeg, vi sad endnu Allesammen inde i Kirken og hørte paa Deres Orgelconcert. Hvor tidt har jeg dog ikke sagt Dem, at det gaaer ikke an med alle de Triller og Trimulanter, hvormed De døver vore Øren.« »Jeg vilde dog gjerne sætte nogle Ornamenter til Deres Velærværdigheds Prædiken«, sagde Skolelæreren.
Hold Dig kun til Vorherre, og giv vel Agt paa, hvorledes han vil føre Dig, saa kan din Sorg faae Ende, førend Du aner det.« Derpaa bød han mig Godnat, og jeg gik atter ind paa mit Værelse, idet jeg ikke noksom kunde undre mig over, hvad der gik af Gamle, at han slet ingen Prædiken havde holdt for mig, men affærdiget mig saa kort.
Hvis De da ikke foretrækker straks at køre hjem til Præstegaarden? Præsten aabnede Øjnene og stirrede stift hen paa hende. Hvad syntes Deres Naade om min Prædiken, sidst De var i Kirke? spurgte han og havde øjensynlig slet ikke hørt hendes Spørgsmaal. Deres Præken? spurgte hun forbavset. Ja, den Søndag De tog Clara hjem med til Næsset? Jeg synes altid godt om Deres Prækener ...
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom. Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Dertil sirlige Lædermorgensko, for hvilke han hver Søndag gjorde Undskyldning. Mens man fordelte Pladserne og blandede Kortene, vekslede Fru Herding og Hansen-Maagerup Indtryk fra Formiddagens Prædiken. De hørte til Stadighed hver sin Prædikant, og hver især ansaa de det for en Æressag at stille sin i saa blændende et Lys som muligt.
»Ja bare Gamle vilde tale«, tænkte jeg, »saa skulde Corpus Juris faae en Prædiken, som han længe vilde mindes.« Men Gamle talte ikke; sørgmodigt lod den Hovedet hænge ned, ligesom den vilde sige: »han er nu een Gang uforbederlig, saa det kan ikke hjælpe, at jeg spilder mine Ord paa ham.« Og Gamle gik ganske langsomt med ludende Hoved som En, der tænker nøie efter.
Dagens Ord
Andre Ser