United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
De vil sandsynligvis faa det dejligt sammen med ham, og holde ham forelsket i Dem i mange Aar, fordi De ikke er forelsket i ham, og han vil passe godt paa, at De ikke ser paa nogen anden. Jeg kan tænke mig, at Christopher, hvis man var forelsket i ham, vilde knuse éns Hjerte, som han knuste stakkels Alicia Verneys." "Aa, men hvor det er dumt!
"De er min Ven, jeg skylder Dem en Tjeneste, og derfor vilde jeg jævne og glatte Sagen for Dem, saa godt jeg kunde. Sandt at sige er jeg glad ved, at dette er sket, det vil gøre Dem saa meget forsigtigere. Jeg tror ikke paa almindelige Regler med Hensyn til Kærlighed; men der er ingen Ting, der i den Grad som Kærlighed faar en Mand til at passe paa sine Handlinger."
Med en firkantet Hage og et fælt Blink i Øjet. Han har et meget destingveret Ydre, og han ser ud, som om han aldrig havde behøvet at gøre sig Umage for at faa sine Klæder til at passe, for de sidder, som om de var støbt om ham. Hans Væsen er koldt og tilbageholdende, og der er noget bydende og arrogant over ham, som gør, at man straks faar Lyst til at sige ham imod, men hans Stemme er bedaarende.
Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig Behandling og Anvendelse maa søges foruden i den manglende Interesse, der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes udbredt overalt tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og voksede sig kønnere og kønnere.
Under den sidste Halvdel af Historien havde gamle Beate rejst sig halvt op paa sine Knæ, og hendes underlige Fagter fik uvilkaarligt Tilhørerne til at rykke tættere sammen. De blinde Øjne saa alt det, hun fortalte om; og hendes Hvisken gik gennem vor Rygmarv. Ingen havde tænkt paa at passe Lamperne; Mosvægerne var forkullede, og der var bleven halvmørkt i det store, menneskefyldte Rum.
"De skriver maaske osse paa en Roman?" "Nej," William lo, "men jeg tænker paa det." De gik atter tavse: "Jeg har været hjemme nogle Gange," sagde Hoff, "men De er svær at træffe. Jeg vilde have talt til Dem om noget ved Bladet ..." "Ved Bladet?" "Ja vi skal have en ung Dramaturg af den nye Skole og saa tænkte jeg, at De vilde passe godt."
Nervøst regner man efter paa Notitsbladet. La vielle garde markerer Karro'er, dens unge, kaade Arvtagerinder lader Guldstykkerne trille hen over Tæppet og standse, hvor de vil, den gamle Rastaqouair sidder støt og doublerer sin Farve. I to Minutter er Alt færdigt. Rien ne va plus! Kuglen sprætter atter rundt i den aandeløse, spændte Stilhed, de Bageste strækker Hals: trente, rouge, pair et passe .
I Kabyssen staar Aftenopvaskningen ufærdig, Kokken er bleven afbrudt i sit Arbejde, ja han har end ikke faaet Tid til at drikke sin egen Kaffe, Koppen stod halvfyldt, han har vel taget en Slurk nu og da, mens han vaskede op saadan en Kok er jo Allemandsdreng tilsøs og maa altid skynde sig og især i Ondtvejrstider passe Dæksmandskabet med en hurtig leveret Styrkedrik, inden han selv kan forsyne sig.
-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode de gik alle af undtagen én. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min Fuldmægtig, lavet en Sol ... det var kønt. Brandt stod foran Frøken Rosenfeld: -Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret med de sorte Fingre. -Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Frøken Rosenfeld.
Han synes virkelig at være meget ivrig efter at finde Dem, og da han vidste, at jeg vilde opsøge Dem, tvivler jeg ikke om, at han har lagt Besked til én af os dèr." Da vi havde naaet de Rejsendes Klub, som er for godt kendt, til at jeg behøver at beskrive den, gik Barkston ind og lod mig passe paa Hestene imens. Fem Minutter efter kom han igen med et Brev i Haanden.
Dagens Ord