United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var kommen i Tanker om, at den, han talte til, jo selv holdt af Anna. I sin Iver havde han glemt, at hvis det nogensinde skulde times ham at vinde hende tilbage fra Flyge, vilde ogsaa alt Haab for Hansen-Maagerups ydmyge og beskedne Tilbøjelighed være slukt. Han blev et Øjeblik helt ulykkelig over sin Mangel paa Finfølelse.

Jeg skrantede en Del den Vinter, og kom mig egentlig først i Mai Maaned, da det blev rigtig varmt; men jeg havde ingen Tid til at være syg; Livet var altfor rigt. Tiden hengik med lærerige Studier i Museer, Bibliotheker og imellem Ruinerne, henad Foraaret og Sommeren ogsaa med Udflugter i Omegnen, næsten altid i godt Selskab.

Men saa en Dag styrtede han dybt: Øxen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget. Den anden var en Kvinde. Ellen Maag var saare smuk med Slægtens krusede Mund og store tungsindige Øine. Velhavende var hun ogsaa Maagerne var endnu rige og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme.

Fra den ene Ende af Frankrig til den anden hørte man kun om Ruin paa Ruin. Naturligvis havde der mellem Spillerne ogsaa været forsynlige Folk, som havde hørt op, mens Legen var god, men de Fleste var blevne ved at spille, til Baissen kom, og paa en eneste Dag styrtede da alle deres Luftkasteller sammen.

Baade Ligene af vore stakkels Kammerater og Russerne var nu bleven begravede, og Slagmarken frembød altsaa ikke det samme Syn, som da jeg passerede den paa Vejen ud. Ogsaa Soldaterne syntes at se bedre ud, Kavalleristerne var igen bleven forsynede med Heste, og alt var i udmærket Orden. Det er vidunderligt, hvad en god Hærfører kan udrette i Løbet af et Par Dage.

Ogsaa Amphitheatrets Bænke er yderst sparsomt besatte. De Deputerede, som sidder der, gjør Orden i deres Skuffer, læser deres Post, besørger deres Korrespondence eller anstiller Tegneøvelser i Lovforslagenes Margina.

Jeg har nemlig den Tanke, at jeg kan pludselig; Lægen ler mig ud, naar jeg siger det, men det forekommer mig, at jeg kan se paa ham, at han selv mener det Samme. Dog, maaske er det ogsaa Sygelighed. Saa vil det dog være mig til Beroligelse at vide, at du faar en Hilsen fra mig, hvis det skulde ske. Jeg har saa meget paa Hjerte, som jeg maa have sagt dig.

Kan hænde, du har arvet det. Kan det ikke trøste dig." Niels laa og stirrede op med klare, forbavsede Øjne. Men han vidste, Fa'ren aldrig løj. "Var det var det ogsaa Faar?" "Ja," sagde Fa'ren, "det var ogsaa Faar." Tidlig næste Morgen kom den stærke, selvsikre Bonde fra Sund gaaende ned til Stranden, hvor Folk havde travlt med at flænse de fangede Hvaler.

Han svøbte sig helt ind i Sengetæppet, Hovedet ogsaa, og laa og hviskede med sig selv og syntes, at alting sang baade i ham og om ham. Saa hørte han Gerson snorke. Han satte sig op i Sengen og saá rundt i Værelset, og med Hænderne foldet over sine Knæ under Tæppet begyndte han at deklamere Chevalierens Monolog. Ud paa Morgenen faldt han i Søvn.

Det saa ogsaa helt imponerende ud med sin vældige Façade og sit høje, kobberhængte Taarn, hvis øverste, hvide Murkant og spidse, irgrønne Tag lyste i Eftermiddagssolen. Det er en voldsom Kasse aa se paa! sagde han grebet. Han blev stadig imponeret, hver Gang Slottets Størrelse rigtig gik op for ham .... Mellem Avlsgaarden og Borggaarden stod seks kuppelformede, klippede Lindetræer.