Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. maj 2025
Over alle Marker og Hegn laa Aftenen tyst; kun paa Paradisstien raslede Buskene sagte. -Tine, kaldte Madam Bolling fra Trappen. -Ja, Mo'er, foer Tine op og fik Lommekluden frem; hun maatte torre sine Ojne. -Saa Godnat, Madam Henrichsen, lod det nedefra. -Godnat, Madam Bolling. Og Dorene blev lukket rundt omkring....
Langt borte hortes en Vogn, hvor de sang; den kom naermere og rullede forbi: Danmark, dejligst Vang og Vaenge, lukt med Bolgen blaa, hvor de tapre danske Drenge kan i Leding gaa.... -Tine, lod det nedefra, med en daempet og langt udtrukken Rost for ikke at vaekke Bolling, der sov: Horer du? -Ja, Mo'er. -Det var Skovriderens. -Ja, Mo'er.
Orgelpiberne hvinede, inden de tav. "Hvorfor vil De gøre Nar af mig," sagde han. Ordene kom som et halvkvalt Udraab, man hørte Genklangen dø oppe i Koret ... "det er Synd, Synd af Dem ..." Hun undertrykte et flygtigt Smil, og mens hun bøjede sig frem mod Orgelet, sagde hun mildt: "Jeg gør ikke Nar, Høg, jeg holder af Dem." Hun saá paa ham nedefra.
Herrerne sprang, og Damerne fik Slæbene flænget, til man kom til Ro. -Brød, Brød her, raabte Andersen helt oppe, svingende med sin Serviet, som paa en Restauration. -Brød her , lød det nedefra. Og Fadene blev løftet frem over Hovederne i oprakte Arme, mens de lo og klinkede og spiste med Tallerkenerne i Skødet. Ragoutfadene blev plyndrede, som havde Herrerne aldrig set Mad.
En Gang imellem sprang han op og raabte Remserne, mens han trampede op og ned ad Gulvet, med Hænderne i Lommen. Der blev dunket i Gulvet nedefra det var Bedstefaderen, som nu mest laa i Sengen, der mindede ham med en Stok mod Loftet Herluf krøb til Krogs og fortsatte sine Remser uden Legemsøvelser. Nu var han vant til det snævre Hus. Klokken otte skulde han til Dans.
Han satte sig ned og gav sig til at gnide imod en Sten, mod venstre naturligvis, ad det ondes Retning. Straks hørte vi en underlig Snurren, og flere Stemmer talte i Munden paa hinanden. Det var hans Hjælpeaander, der kom til. Bier surrede rundt omkring ham, og vi hørte nede fra Gulvet, langt nedefra under Jorden, et Kor, der sang Aandeviser. Det lød dejligt, ja som Salmesangen i Kirken hernede ...
"Da var det den rette Tid at resignere, nu Du skal til at begynde ..." William støttede Armene paa Bordet. Hoff troede, han smilede af Glæde. Huset begyndte at fyldes. Man hørte oppe paa Scenen nedefra Klapren med Sæder, der sloges op og i, Summen af Stemmer; de steg som en Bølge Op imod Fortæppet, I Orkestret stemte man Instrumenter.
I næste Øjeblik ramtes Baaden nedefra af et frygteligt Slag af Hvalens Hale. Fartøjet slyngedes med uimodstaaelig Kraft højt op i Luften og faldt, splintret og knust, atter ned i de ved Hvalens rasende Bevægelser oprørte Bølger. Endnu piskede det dødeligt saarede Dyr Havet, saa at det stod som i en Skumhvirvel. Saa dukkede den under for at dø i Dybet.
Han stod og faldt i Staver oppe ved Baggrundsdøren, og han syntes slet ikke, han hunde huske det allermindste. "Naa, bliver det til noget," spurgte Gerson nedefra. William fo'r sammen. "Du skal s'gu ikke genere Dig for mig," sagde den anden. William gik ned. "Nej, men det er saa sært," sagde han.
Men det var alligevel under Hans Christians Fingre, Ariadnetraaden fløj ud. -Ariadnetraaden? sagde Marschalinden nedefra. -Ja, sagde Hans Excellence: fra den Dag kan man vel famle sig til, hvis man ellers gider, hvad Liv er og hvor Livet sidder. De hørte alle efter, mens Grev Eck sagde, med en Tankeforbindelse: -Noget af det interessanteste jeg véd, var at se Charles Darwin i London.
Dagens Ord
Andre Ser