Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Han blev ved at gaa frem og tilbage over Gulvet og talte om Adolf og Martens: De havde ligefrem tilbudt ham Kompagniskab ja, alvorligt helt Kompagniskab hvor de stillede den fornødne Kapital.... -Og nu var et Teater noget værd, nu hvor Staden voksede for hver Dag til at blive Nordens Hovedstad. -Ja, ja, det blir den, sagde han.
Realisterne lagde for, mens de studerende regnede smaa Mandags-Opgaver i den hule Haand. Den rødhaarede Duks sluttede Censuren: han førte Privatbog over alle tre hundrede syv og firs Disciples Flid og Opførsel. Der blev en stærk Bevægelse. Det var Ole Martens, der trampede ind og smækkede med Døren.
-Ja, sagde Konstantin utaalmodigt; det er ogsaa en Fruentimmer-Idé: hun sidder bag Døren til Bagtrappen og inspicerer.... -Det er maaske meget fornuftigt af hende , sagde Fru Adolf og smilte. Om Eftermiddagen fortalte hun Frøken Hansen om sit Besøg i Køkkenet: -Fru Martens har nok taget Plads derude, sagde hun som Køkkentrappe-Inspicient.
Hun havde sparet deres første trehundrede Daler.... da var det Daler endnu ... De første trehundrede Daler ... Fru Martens blev siddende med en lille Bygmester Martens i Armene: hendes Forstand kom ikke videre. Martens tænkte sjældent paa Fortiden. Det hele var gaaet saa ganske naturligt til, som alting gaar naturligt til.
Adolf og Berg var saa tidligt paa Benene for at træffe Martens hjemme og lægge Beslag paa ham, før han gik til sine Bygninger, at »Bygmesteren« sov endnu, da de kom Martens snuede i det hele noget længere, efter at Victoria-Restauranten var aabnet. Fru Martens listede et Par Gange ind over Løbestykkerne gennem Stuen, mens de ventede, til Martens arriverede syngende.
Oldfruen maatte gaa fra sin Plads, fordi hun havde syet sig to Uldklokker af Flonel, indkøbt til Kaffeposer; Kellnerne maatte skifte, fordi de stjal af Fadene paa Trappen foran Anretterværelset. Men Hr. Desgrais selv blev, som en uundværlig Støtte for Huset, med sine fem Procent af alle Indkøbene valtende foran Madam Martens, der blev bleg og hulkindet af Kælderluften i sit Kammer ved Trappen....
-Hun tænker vel, Affaldet er ogsaa godt paa saadant et stort Sted ... Der er jo mange Børn hos Martens, sluttede hun.
Bygmester Martens stod ved Siden af Berg paa Broen og gestikulerede; Ørenlyd af hvad der sagdes, hørte ingen af dem. Nede, hvor Scenegulvet blev lagt som en ren Flaskeholder af Bjælker og Huller, stod den unge Adolf og raabte med Hænderne for Munden: Frokosten Frokosten! og Berg og Martens gik tilbage ad Broen, balancerende paa vuggende Stiger: Hold i Tovet Tovet, raabte Martens, som var underst.
Men Martens blev ved at vise frem, mens de gik hen gennem Balkongangsrummet, bukkende frem under Malerstilladser og hoppende udenom Kalkbøtter og over Brædder: Der skulde være Marmorpuds, og der skulde være Forgyldning ... Martens pegede og Martens viste.
Martens var sjældent at finde fem Minutter paa samme Sted. Han drev mest ørkesløs omkring i Gaderne, der begrændsede Victoriaetablissementets Firkant, som Ildspaasætteren om Tomten, hvor det brænder.
Dagens Ord
Andre Ser