United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde glemt, hvad der ventede, han huskede det ikke. Over denne Sal syntes han, hans Livs Skæbnetraade var tvundet saa tæt, saa uløselig fast tusind Traade, et Net, der havde fanget hans Lykke ... Og han spurgte for sidste Gang, hvorledes alt dette var gaaet til, hvorledes han var blevet ubarmhjertigt tvunget ind i denne Sals forfærdelige Garn. Hvorledes, hvordan var det sket?
Thi det hele var kun en Lykke, noget man fik. Dette Menneske var et Barn med store Øjne, der spurgte om alt muligt, kun et Barn ... Han vilde spille Aladdin, Fordi det var det dejligste ... Men han misundte dog ikke.
Moses og Aron forvandlede med deres Stave Nilens Vand til Blod. 3. Folketroen kender endvidere Mirakelstave, der varsler kommende Lykke og Storhed for Ejermanden: Arons Stav frembringer Blomster og modne Mandler og bekræfter derved hans Valg til Præsteembedet.
Alle var de paa en vis Maade forlegne og skamfulde over den uventede Lykke, der var vederfaredes dem. Aldrig havde de vovet at tænke, at dette kunde ske; og de forstod saa godt Uldahlernes Harme og Græmmelse ... men nu det vidunderlige var sket, skulde de vide at staa paa deres Ret! Men Nils fôr op: Saa den gamle Rakkerpukkel vilde spise ham af med en Naadeskilling til hans Døtre?
Den gjorde megen Lykke hos Publikum og oplevede i Vinterens Løb en lang Række Opførelser for fuldt Hus. Disse mange Opførelser saavel i som udenfor Hovedstaden vakte en forøget Opmærksomhed for Fortællingen, og saaledes skete det, at det efter vore Forhold betydelige Jubilæums-Oplag blev udsolgt hurtigere, end baade Forlægger og Forfatter havde ventet, og et nyt blev nødvendigt.
I det Samme faldt et stort og prægtigt Stjerneskud: »nei, nei«, sagde jeg til mig selv, »Du skal ikke tvivle og ikke frygte, der seer Du Tegnet paa dine Ønskers Opfyldelse, gaa kun freidig frem og stol dristig paa din Lykke!« Disse sidste Ord maa jeg formodentlig have sagt høit, thi Corpus Juris raabte ind til mig: »Hvad er der paa Færde, Nicolai?
Han ved det ikke, og hun følte en tung Lykke. Men Tankerne begyndte igen at kredse om Carl, og hun aabnede et Album for at sé hans Billede. Pludselig kom hun, til at huske det lille Maleri i den Citrontræskapsel, og hun gik ind for at søge det. Det stod paa det gamle Sted, og hun aabnede Kapselen og betragtede Billedet.
Historien her gjorde Lykke, kun Detektiven erklærede den for en tarvelig Opdigtelse. »Ja, ja, men hvis #De# nu havde haft med Sagen at gøre, hvad vilde der saa være sket?« spurgte Fortælleren. »Det sad jeg netop og tænkte paa. Naturligvis det eneste sandsynlige: Signalementet var meldt mig.
Men det frygtelige, det Nemesis-agtige var, at denne Trofasthed vendte sig imod mig selv; det var hendes Troskab mod ældre Følelser, der manedes op mod den til de yngre, ved hvilke hun var bunden til mig. Hvor trygt havde jeg ikke hvilet i min Lykke! Og nu havde en Fremmed sagt mig med rene Ord, at han haabede at rive den fra mig.
"Ja tror Du ikke selv?" "Jeg véd saamæn ikke. Som saadan noget kan gøre Lykke." "Saadan noget. Tænk dog paa, det er en Begyndelse." Hoff saá hen paa William. "Jeg forstaar mig ikke mere paa Dig," sagde han. "Vil Du da ikke ha'e noget at leve for ..." "Jo, Hoff, hvis jeg havde noget." "Vis vas, dit Talent ..." "Men naar jeg nu ikke tror paa det." "Saa er det Dumheder." "Kan Du huske.
Dagens Ord