United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kortspillerne var langsomt gaaet hjem, og Kroens Karle hviskede sagte paa Baenken, mens begge Madammer sad i de hvide, opsatte Kapper foran deres Dore og strikkede tause. Tine kunde ikke mere se og satte sig ved Vinduet Aftenen var kolig og fuld af Dug. Blomsternes Duft steg op fra Kirkegaard og Have.
Det var Lieutenanten fra Gangen, som iaften fandt det formaalstjenligt ogsaa at gaa "Runde". Men han "bojede af", da han saa Tines Ansigt saa blegt og stivt, ved Lygten. Tine gik gennem Bryggerset. Midt paa Gulvet braendte et flakkende Lys, som Maren nu igen var lobet fra. Inde i Kammeret klaedte Tine sig langsomt af.
Men da hun horte Vognenes tunge Slaeb paa Bakken de Vognes blev hun staaende, ved Anders Taekkemands Hus: herude paa Vejen kunde hun ikke se dem her kunde hun ikke staa. Hun vendte sig og gik ind. -Det er de Saarede, sagde hun blot. Ane rejste sig med sine to paa Armen. Ja, de skal vel til Horup Hav, sagde hun langsomt og fik Slagbaenken vidsket af til Saede med sit Forklaede.
I Begyndelsen troede hun næsten, alt var, som det burde være, og da hun lidt efter lidt langsomt opdagede, at det ikke var det, var det nærværende allerede blevet hende en Vane. Ludvig mente, han havde giftet sig med et Barn. Han gav hende alt, hvad han havde, men det var kun Rester.
Men den var træt og tung, og da den havde siddet der lidt, faldt den igennem; ikke lige med eet, men ganske langsomt, lidt efter lidt; først Fødderne saa gik Vandet den til Hoften saa til Livet saa til Halsen saa til Skægget . Konen havde faaet ham hen til et Stykke Nyis, hvorpaa han hvilede Hagen, medens hun grædende søgte at holde hans Hoved oppe.
Hendes fine, regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen. Og der var i hendes Bevægelser, naar hun langsomt løftede Armene og brød af Frugterne over sit Hoved, en særegen, rolig næsten lad Ynde. Der gik et Stød af rislende Behag igennem Nils Uldahl: Hvem er det ? spurgte han Kusken. Det er Madam Reimers, Kromandens Kone. Vend, og kør ind i Gaarden!
Men saa mærkede den, at de yngre Hanner, der gik ved Siden af den, begyndte at smaaknubse hinanden og at stikke Hovederne sammen. Og den tog sig sammen og gik fremefter paa maa og faa, men saa langsomt, som den paa nogen Maade kunde være bekendt.
Saa sagde Gerster, da de atter havde talt lidt om ligegyldige Ting lidt dybt, med Øjnene i sit Skød: -Du tror du nogensinde, jeg bliver forelsket? sagde han langsomt. Herluf saa'hen paa ham: Jeg véd ikke, sagde han sagte.
Den ruller ind over Byen i voxende Skyer, der breder og breder sig fra Kvarter til Kvarter. Indtil henimod Middag kan Solen endnu skinne igjennem dem, saa de tager sig ud som en fin, langsomt faldende Regn af smaa Guldatomer. Men Time efter Time fortætter de sig.
Træffer man en Flok paa Land, og Hvalrosserne kan bestige hele Smaafjælde afskærer man dem ved Ebbetid Tilbagevejen og anretter vældige Blodbad paa Dyrene, der kun bevæger sig langsomt hen over Fjældene. I Løbet af en Time kan man under heldige Forhold dræbe indtil et halvt Hundrede Stykker. Og det giver vedkommende Grønlændere en god Fortjeneste.
Dagens Ord