Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
De tætte Stenkast sammenlignes med de tætte Snefnug; alt det andet er overflødigt, men løber med, fordi den primitive ikke evner at skille det, hvorpaa Sammenligningen beror, ud fra det øvrige Billede. Det samme gentager sig i Kunsten. Sagnet fortalte, at Pegasos sprang ud af Medusas Blod, efterat Perseus havde hugget Hovedet af hende.
De svaje Grene glinser af Væde. Paa de øverste Kviste sidder en Krage tung og graa. Med ligestore Mellemrum strækker den Hals og "krager". Blæsten trækker Vandet af Øjnene. Det er ret et Herrens Vejr. Paa en Bakkekam med Ryggen op mod et Gærde har jeg fundet lidt Læ. Her var saa dejligt lunt til at begynde med; men nu løber Næsen og Hænderne er blaa. Det har regnet hele Dagen.
Ned ad Skorstenen løber sorte Strimer af Sod, og paa Komfuret damper en Kedel Vand. Væggene, der er gulkalkede, perler af Em. Paa en af de bagerste Ringe staar Kaffekanden og smaakoger med en underlig boblende Lyd. Katten sidder paa Vaskegryden og laber i sig af en Kop Fløde, den fæster sine graa Øjne paa mig og miaver. Jeg lader Døren staa.
Har han selv fortalt...? Pas paa, nu løber det rundt for ham, ha, ha, ha! Alle . Ha, ha, ha! Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi, Mine Øien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale. Siden jeg hende først saae. Men den Ene ... det var Elle-kongens Datter ... Hun var den deiligste Kvinde paa Jord!
Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over." Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Et saadan Møde ender altid med, at Fjældmanden pludselig giver et Hop i Vejret, som greben af en usynlig Haand, og løber til Fjælds nordefter med en underlig kaglende Lyd“ ... Der lægger sig altid efter dystre Fortællinger en Uhyggefølelse over Tilhørerne. Da Vittoralak tav, blev der stille i Huset.
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortælle, binde og løse og fortælle, mens hun klædte hende paa: de kunde vente Lunds idag for de kom jo fra Brylluppet ... og Kæret var bundfrossent nu, sagde Hans Christensen.... Ida blev ved at fortælle; Fru Brandt saá bare ned paa hendes forskræmte Hænder: -Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de løber rundt.
Smaa sorte Edderkopper løber allevegne. Hendes tynde Kjole ligger i Brus om hende, og Lemmerne hviler i tryg Yppighed. Regelmæssigt stiger og falder hendes Bryst. Af og til brummer en Humlebi over os. Ellers kun Solens Straaler, der brænder vore Ansigter, og Høet, der synker sammen under vor Vægt. Du, siger hun.
Dagens Ord
Andre Ser