Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 7. juni 2025


-De er da hos Abels Juleaften? -Nej ... vi boer Dør om Dør, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv.... -Tidligere har jeg jo altid været hos Lindes, i Præstegaarden.... -Nej, Abels, sagde Frøken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.... Fru Bai bad Frøken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem. Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.

Dørene var løftede af Hængslerne, saa man havde Blik gennem alle Stuerne, og for Vinduerne var der allerede hængt Lagener. Det mørknedes ude, Juleaften begyndte. En sidste Gang gik Konen derover med sin Broder og betragtede deres tolv Gæster. »Mon der skulde komme flerehviskede Broderen. »A vil da ett haabe det

Pigerne var paa Sokker, og Karlene havde Støvler paa. -Saa, lille Børn, sagde Moderen og lukkede Døren op: -Nu er det Juleaften. De kom alle ind, En efter En, meget langsomt, med et underligt Sæt over Dørtrinet, som satte de over en Barikade. I Ansigterne saá de ud, som skulde de til Alters. Bagest kom Jens Røgter. Han var i stribet Vest over Bukserne, der hang bedrøveligt.

Agnes var hjemme, og "Postvæsenet" kom om Juleaften til Abels. Lille-Jensen og Bel-ami var paa Stationen som ifjor. Nu blev Bel-ami baaret aldeles officielt. -Den er blevet blind, sagde Lille-Jensen. Dyret var saa dovent, at det ikke gad aabne Øjnene. Da Træet var tændt, bragte Bai en lukket Depesche og lagde den paa Katinkas Bord. Depeschen var fra Huus....

Det er henved en halv Snes Aar siden nu, men ingen i Strandfogedgaarden glemmer nogensinde den Juleaften, der kom Gæster fra Havet. Mærkeligere Jul har Folkene paa Torupstrand i Jammerbugten aldrig holdt. Hele Ugen ind under Højtiden havde givet utrygt Vejr, saa ingen Fisker kunde bruge Havet.

»#Har# desagde han lidt efter undrende og blev ved at se smilende frem i Værelset. Og snart spurgte han, med et ringe Gran af Tvivl, ligesom søgende og barnlig naivt: »Saadan som hjemme efter Martin Luther?« »JaHan hvilede mod Puden med et træt Smil i det underligt stille Ansigt. Noget efter sagde jeg: »Det er JuleaftenHans Øjne blev store, de løftede sig mod mig med et forundret Udtryk.

Dagens Ord

peget

Andre Ser