United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende: Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Og Følelsen heraf greb ham som en Galskab og lod sig ikke afvise. Den unge Piges Blik hang ved ham. Men Skikkelsen var saa hjælpeløs som sunken i Knæ. Han bøjede sig frem mod hende og lagde sin Arm om hendes Liv. Hun laa slapt hen i den. Hendes Ansigt var vendt opad imod hans, og hendes Læber aabnedes halvt som et Bæger, der byder sin Vin til den Tørstende.
Men her blev Taleren af talrige Hænder revet ned af Stolen og forsvandt i Dybet. Og der kom flere Drikkevarer frem og andre Talere. Dyrskuet fik sig atter et Hurra. Og Grundloven maatte holde for, og Hans Majestæt og Slesvig og Fædrelandet. Og til Slut slog Forstraad Rembrandtsen til Lyd paa sit Glas og rejste sig høj og alvorlig. Han vilde sige et Par Ord om Kvinden, sagde han.
William saá hendes Nakke bag den sorte Knipling, der stod op om Halsen, Haaret var skrabet helt op. Siden tilbragte han mange Timer i Kirken, Dens Minder var blevet hans vigtigste Selskab. Han sluttede sig ikke synderlig varmt til nogen af sine Kammerater.
Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; han, som efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje, idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Pastor. Vi bør lade ham gaa nogen Tid i Ro? Ja, jeg tror det. Ja, aa ja! ... Og Gud skænke ham den fornødne Styrke! ... Vil Deres Naade bevidne Hans Højvelbaarenhed min hjerteligste Deltagelse! Tak, det skal jeg. Far vel! Farvel, Hr. Pastor! ... Ja, saa kan du godt køre, Jens! Og Karossen rullede bort.
De mange forskjellige Skjæbner, denne Mand havde fristet, det stormfulde Liv, han havde gjennemgaaet og den Storm, han endnu i sit Livs Aften var kaldet til at gaae imøde Alt dette gjorde ham til en interessant Personlighed, som man ikke uden Ærbødighed kunde betragte. For hans Uegennyttighed er hans Fattigdom det bedste Beviis.
Og som om den undertrykte Bevægelses Bølger arbejdede sig frem i hans Bryst, som om Understrømmen af Smerte steg og gav hans Stemme Graadklang, hviskede han Ordene: Afmaalt? nej, afmaalt kan du ikke slaa, Du, mit urolige, mit varme Hjerte! Som Stjernekoret tændes ej og slukkes I, mine flyvende, beruste Tanker!
Saa snart vi havde naaet det, vendte han sig hurtigt om imod mig, medens hans Øjne flammede af Sindsbevægelse. "Hvad nyt har De at fortælle mig?" spurgte han. "Kun det, at jeg er opdaget," svarede jeg. "Medens vi var ved Gudstjenesten dernede, trængte den Mand, som jeg havde Mistanke til, sig frem ved Siden af mig.
Dagens Ord