United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mølbom, der under større Sindsbevægelser var uimodtagelig for fremmede Idéer, sagde kun igen til Herluf: -Forstaar De det? forstaar De det? Fem Aar er han kommet i Huset fem Aar, tidlig og sildig ... Jeg forstaar det ikke, sagde han og gik til den næste. Lille Hr.

Nei vil De følge mit Raad, saa gift Dem aldrig, ikke engang med gamle Ane, thi De kommer til at fortryde det bagefterTil al Held og Lykke rullede i dette Øjeblik den første Vogn ind i Gaarden, og snart fulgtes den af flere. Lidt efter lidt fyldtes Stuen med Mennesker. Men det var lutter fremmede Ansigter: der var ikke eet, som jeg kjendte.

Kammerjunker, paa Dansk hedder den: Torskemund. #Kabinet, som i anden Akts femte Scene.# Abigael. Bodil. Min Frisure sidder jo heelt forkeert. Bodil . Frøkenen var saa utaalmodig og kunde ikke blive tidsnok færdig. Abigael . Bring mig de Krøller i Orden, og fæst saa en Blomst her paa Siden. Bodil . Venter Frøkenen Fremmede? Abigael . Fremmede? Nei, jeg venter ingen Andre end Monsieur Ambrosius.

Men var den fremmede ung, kunde det saa hænde, at han, mens Rubinstein tonede fra Strengene, nærmede sig Flygelet og begyndte at vende Nodebladet. Og det kunde fremdeles ske, at han distræt og bøiet frem kom Ellen saa nær, at han strejfede hende ganske let.

»Ja det er ypperligt«, udbrød jeg, »lad mig ogsaa spjælke mine ØjneMen desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke Noget at spjælke sine Øjne, naar man havde Fremmede.

Mine Forældre havde været døde i flere Aar, og da jeg var deres eneste Barn, havde jeg hverken Brødre eller Søstre, som var afhængige af mig, eller som kunde begræde mig, hvis der skulde hænde mig en Ulykke. For det andet havde jeg fra Ungdommen af rejst i fremmede Lande, og jeg var derfor vant til at tage Livet, som det faldt.

»Og Klokken fem kommer vore Fremmedesvarede Andrea Margrethe, »De seer, at det er paa høie Tid.« »Hvad for Noget? allerede Klokken Fem og saa faae vi Lov til at dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er mageløst!« »Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv hører Herligheden op, og Hver gaaer hjem til Sit.« »Klokken tolv?

William gav ham Ret i alt. Saalænge de var ene, var det dog langt mindre forfærdeligt, og saalænge lod han Faderen tale. Men hvor han kæmpede, naar de var sammen med Fremmede!

Men saa kom den stolte 1ste Maj, da Kæmpeværket paa Marsmarken stod færdigt og aabnede sine Porte for de Fremmede, der strømmede til fra alle Jordens Egne. Fredens Gjerning havde læget Krigens Saar. Paris var atter sig selv: Verdens beundrede, lokkende Metropol, Mekkastaden for Turisternes Pilgrimsfarter og Maalet for alle de Hjemmeblivendes Længsler og Drømme.

Noget saadant kan under normale Forhold ikke passere i Paris; i det mylrende Kjørind af Fremmede og tilfældigt Publikum drukner Politikerne. Men de er der liger fuldt og giver Kaféen dens absolut udprægede Farve.