Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Klokken var ni den næste Morgen, da William efter at have søgt hans Adresse i Studenterforeningen kom ind til Andersen i Fiolstræde. "God Morgen, Hr. Andersen." Andersen kendte ham ikke straks. "God Morgen er det Dem, Hr. Høg? Aa, hvor Deres Stykke var smukt." "Tak, Andersen." William satte sig. "Hør, kan De prøve Klokken elleve," sagde han saa pludselig.
Pludselig lo han, og det var den dybe naadige Latter fra gamle Dage, han var kommen til at tænke paa den unge Kvinde, som Ditlev Brokdorp listede ind til ham her for elleve Aar siden, da han havde lagt sig til Sengs og ikke vilde staa op. Han havde unægtelig været lykkelig ved Pigen, som ogsaa var virkelig køn. Men det var syndigt, det var en grov Overtrædelse.
Disse var ikke helt ukendte for hende, bemærkede hun, thi hun kendte adskillige af Poniatowskis Officerer, og disse havde fortalt hende om mig. Nu vilde hun være glad ved at høre mig fortælle. Aldrig har jeg ført saa behagelig en Konversation. Timerne fløj af Sted, og det var næsten med Rædsel, jeg hørte, at Landsbykirkens Ur slog elleve. Kejserens Budskab var bleven forsinket fire Timer.
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag." Og de kom hans Ord i Hu. Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
Var det stygt Vintervejr, tiltalte Friluftslivet ham ikke mere, og Politiet lod for lang Tid gaa hen, før det fandt ham paany, gik han selv til Depotet og meldte sig. "Det er mig, Tuleu," sagde han; "jeg har hverken Existensmidler eller fast Bopæl, det er bedst, I spærrer mig ind." Han begyndte, da han var elleve Aar, og han er i saa Henseende ikke nogen Undtagelse.
Da var Klokken elleve om Formiddagen, altsaa var der forløbet fem Timer siden Grundstødningen. Folkene sad i Rigningen og gruede for Døden. Inde paa Stranden var alle i travl Iver. To Gange var altsaa Redningsbaadene komne ind som de gik ud. Endnu var Folkene ubjergede: Der maatte og skulde gøres ny Forsøg.
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
Og da han var kommet lidt hen mod Døren, tilføjede han smilende: "Det er jo Deres Rolle." Andersen hørte ikke. Han gik op og ned ad Gulvet med Hænderne foldede over Brystet, "Ja, lad mig saa tage Aladdin." sagde han. "Saa kommer jeg Klokken halv elleve," sagde William og gik. Klokken halv elleve var Andersen beredt. Han var meget bleg, men han talte roligt. "Er De meget bange?" spurgte William.
Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevalsgæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der er Lig i Lasten. Om Morgenen var hans Øjne hede, Øjenlaagene tørre og tunge. Det havde været en lang Nat. Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv.
"Saa er det bedst, at De køber Ponyer og har Mænd parat; for efter al Sandsynlighed skal vi rejse til Peking i Morgen tidlig." "Naar vil Deres Excellence besøge Huset?" spurgte Laohwan. "En Gang imellem halv elleve og elleve i Aften," svarede Nikola, og saa forlod Laohwan os. Klokken syv blev vort Aftensmaaltid serveret.
Dagens Ord
Andre Ser