United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Undertiden standsede han ved Døren til Kabinettet, lyttede og gik videre, mens han vred sine Hænder, som vilde han knuse sine blaahvide Fingre. Under Skægget skinnede den Frygtelige Bleghed igennem, og Øjnene var underløbne med Blod. Bag Kabinetsdøren sad William.
Han var altsaa allerede indtagen i mig og betragtede mig, som han senere betroede mig, som et overjordisk Væsen, hvem man ikke turde nærme sig til. Da Hr. Stephensen havde boet fjorten Dage hos os, kom Musikeren en Aften til os for at gjøre et Afskedsbesøg. Jeg fulgte ham ud til Døren.
Hun stod i Døren mellem de to Stuer, stadig talende, pegende og raadende, placerende Møbler, fejende de gamle Sager ud, saa inderlig venlig mod Fru Brandt, venlig, som om hun slog hende: -Der sætter Du saa det, og der det søde Henriette ... her kan blive nydeligt Fru Brandt bød Kaffen om i Sølvkanden, Brandts Hædersgave, den fra Jubilæet.
Adams Salon har i de sidste Aar noget skiftet Karakter, den er nu overvejende litterær og artistisk, dog naturligvis uden derfor at stænge Døren ogsaa for andre Interesser.
Jeg gik henimod Døren, da en Tanke fo'r gennem min Hjerne og fik mig til at vende om. "Jeg kommer til at tænke paa, Sire " begyndte jeg. Han sprang løs paa mig som et vildt Dyr. Jeg troede virkelig, at han vilde have slaaet mig. "Tænke!" skreg han, "De, De ! Tror De, at jeg valgte Dem, fordi De skulde tænke? Lad mig bare høre at De gør det en Gang til!
Jeg kan ikke gjøre for det det var en ækel Dreng han skubbede og saa faldt den lille Bog i en Pyt u hu! paa Dibbelswalder-Platz hu! Jeg skyndte mig at finde en Sølvgroschen, som jeg stak i hendes lille vaade Næve, og foer ud af Døren forbi Pigen og Kuldrageren, hvis Latter fulgte mig ned ad Trappen. I faa Minutter hvor vare de alle kostbare nu! naaede jeg Röhrhofsgasse. Minna lukkede mig op.
-Derfor kommer jeg, sagde Hans Excellence og stødte selv Døren til Stuerne op med sin Stok: -Jeg følger med Ravnene. Frøken Erichsen sagde men man vidste ikke, om hun havde forstaaet eller ej : -Ja, Konferensraaden er daarlig. -Lad mig sé ham, sagde Hans Excellence.
Han var da styrtet gennem Haven og Bøgealleen ned til Hytten. Og da han havde hørt Stemmer derinde, hendes og Grevens Stemmer, havde han listet sig forsigtig om til Døren og stænget den af. Og saa havde han strøget Tændstikker og sat Ild paa rundt omkring i Halmen.
Mens de drukne Soldater ravede frem i Mørket for at finde Døren, blev den med Et reven op og en Stemme raabte fra Dørtærsklen: »Er August Campnell her?« Han kendte Stemmen. Det var den gamle Tjener, der kom ham til Hjælp. Han havde fundet Sporet og havde udenfor ventet paa det belejlige Øjeblik. »Ja #Far#, her er jeg!« raabte Grev August. Anføreren sprang i Vejret af Glæde. »Hurra, Kammerater!
Men Døren var grumme solid, lavet af solide Træplanker og beslaaet med Jern, som man finder dem i Slotte fra Middelalderen. Den var lige saa vanskelig at bryde igennem som en Eskadron af den gamle Garde. De Forbandelser vi udstødte mod Skurken, havde samme Virkning som vor Banken. De bragte os intet andet Svar end det haanende Ekko fra det store Rum.
Dagens Ord