Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
"Hvad jeg har at sige Dem," bemærkede jeg, "er kun, at De har gjort det af med Resten af min Tillid til Kvinden. Desuden har De vanæret mig for stedse!" Hun sendte sin Ledsager et spørgende Blik. "Fantaserer Manden?" sagde hun. "Maaske en lille Aareladning vilde hjælpe ?" "At De er en udmærket Skuespillerinde," svarede jeg, "har De tidligere vist mig."
Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib i Armene ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende. Franz bemærkede dem slet ikke.
Han fik Taarer i Øinene, naar han talte om Moderen, der havde boet hos ham og var død for et halvt Aar siden, hvad han allerede havde tilskrevet mig. Hun laa begraven i Dresden ved Siden af sin Mand. »Og Minna?« spurgte han. »Vi havde Brev fra hende, da Moder var død, men dèr talte hun saa lidt om sig selv. Har du seet hende?« »Kun i Forbigaaende, hun bemærkede mig ikke.« »Hm.
"Det er vel bedst vi tager Dingo med os paa vor Rekognosering," bemærkede Tom, "den kan blive os til god Nytte." Fru Weldon tav en Stund. Hun blev forstenet og urolig ved Tanken om, at den lille Flok, som saa længe havde delt ondt og godt sammen, nu skulde skilles, om end kun for kort Tid.
»De seer saa eftertænksom ud, Nicolai«, bemærkede Andrea Margrethe, »begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal sætte Liv i hele Selskabet?« »Ja«, tænkte jeg ved mig selv, »det kunde rigtignok være en stor Idee, der kunde sætte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe.«
Det var en let Sag at træffe sammen med hende paa Veien. Idet jeg hilste, bemærkede jeg, at vi vistnok skulde samme Sted hen. Da hun hørte, at jeg var indbudt til Hertz's, sagde hun muntert: Naa, saa blive vi da endelig en Gang præsenterede for hinanden.
Ved en af disse bemærkede jeg en smukt indlagt tyrkisk Pibe, som havde en mærkelig Form, og som jeg aldrig har set Magen til udenfor Konstantinopel. "Vær saa god at tage Plads," sagde Dr. Nikola, idet han pegede paa en Stol i Baggrunden. Jeg satte mig og spekulerede paa, hvad der nu skulde følge.
"Strudser med fire Ben, det tager De vist fejl i," svarede Dick. Hans Øjne mødte Fru Weldons med Spørgsmaalet, "hvad mener De?" "Ja, mig forekom det rigtignok ogsaa, at det var store firbenede Dyr," bemærkede Fru Weldon. Harris lo hjærteligt. "Det er en ganske pudsig Fejltagelse. Firbenede Strudser!
»Hvorfor tøver Du?« spurgte denne, der bemærkede min Langsomhed, »er Du maaskee bange for, at jeg har noget Ondt i Sinde?« »Nei paa ingen Maade«, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig færdig. Vi vare afklædte paa samme Tid, og een, to fore vi over Gulvet og: tre forsvandt vi hver især i et Hav af Dyner.
Hun gjorde mig opmærksom paa mange Enkeltheder, som jeg ikke selv havde haft Øie for, paa det levende Virkelighedspræg af en Haand eller en Fod, idet hun bemærkede, at paa Statuer af moderne Kunstnere, som hun havde seet, var dette ofte gjort »altfor kjønt«.
Dagens Ord
Andre Ser