Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Stakkels, kære Lady Ver! hun har taget det meget pænt efter det første ondskabsfulde Brev, og nu tror jeg ikke engang, at der er en Taare i hendes Øjenkroge! Lady Merrenden siger, at det netop er paa den Tid af Aaret, hvor hun sædvanligvis faar en ny, saa det har hun maaske nu, og saa er det i Orden. Den Diamantslange, hun har givet mig, har Øjne af Smaragder og saadan en spids Tunge.
Ynder en tør, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er pæne hele Aaret. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den nedskæres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige Tilbøjeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdækning. Aug. til Frosten.
„Vi havde ondt af dig, fordi du var faderløs; derfor kommer vi for at hjælpe dig,“ sagde de, og saa blev de mine første Hjælpeaander. Jeg begyndte nu at blive Aandemaner, men talte ikke om det til nogen. Aaret efter flyttede vi Syd paa; det var paa de Tider, da Smaafuglene kommer, og vi tog Land sammen med en gammel anset Aandemaner.
Det faldt i min Lod at holde Mindetalen over Høyen; den kan læses i den Berlingske Tidende 7. Jan. 1899; Talen over Lange holdt Kunsthistorikeren Carl Madsen. For Aaret 1875-76 blev jeg valgt til Universitetets Rektor. Aaret begyndte med Sorg. Jeg mistede en kjær Kollega.
Omtrent atten Hundrede Pund om Aaret, antager jeg, og du véd, min egen Dreng, at du ofte har Gæld. Han betalte fem Tusind Pund for dig sidste Paaske. Aa, hvad skal vi gøre!" og hun slog sine Hænder sammen. Jeg følte mig, som om jeg var blevet til Sten. Skulde al denne guddommelige Lykke smutte ud af mine Hænder?
Det var den lyseste Tid paa hele Aaret. Veninderne var i Krinoline, som Børnene syntes lignede de store omvendte Lysekroner hjemme fra Amaliegade, og i Mantiller med lange Snipper. Men naar de kørte ud, havde de Strudsfjer paa Hovederne, ligesom Zampa, den lille Hest, de havde set i Augustenborg, og som kunde sidde tilbords og ringe paa sin Mad med en lille Klokke.
Denne sandfærdige Historie foregik i Aaret 1790 i Evighedsfjorden i Sydgrønland; og man vil kunne fortælle den paa følgende Maade: Der var engang en Mand, som hed Habakuk. Han havde to Børn, en Søn og en Datter. En Dag, da Drengen sammen med Pladsens Børn løb om og legede med Fuglepile, kom han ved et Pilekast til at ramme sin lille Søster i Næseborene, saa at Odden kom ud gennem den ene Tinding.
I den svindende Dag gaar vi hjemover Bakkerne. Bøssen hænger løst i Rem over Skuldren, og Hunden faar Lov til at gaa, som den vil. Vi er holdt op med at jage. Yderst ude ligger der en Hytte. Høje Pile luner om den. Kun en eneste Vej fører derhen, og den kan endda kun befares den halve Del af Aaret. Der er lavt til Loftet, og Væggene er skæve.
Nej der staar skrevet, at den, der tvivler, altid, altid skal ende med at undlade, han skal ende med at lade den Sag falde , der er Genstand for hans Tvivl. Skatten I Aaret 1523 kom der fire tyske Landsknægte ind til en jødisk Købmand i Amsterdam og præsenterede ham et Dokument, der var affattet paa hebraisk, en Fordring paa tredive tusinde Gylden.
Dagens Ord
Andre Ser