Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Hvorfor bryster du dig? Du, som slet ikke er saa vældig. Lad de store bryste sig! Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Naar du drabelig Besværger Aander, Gemmer du dig i Dynen Bag din Kone ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Rygtet gaar Er det sandt, Du store Kyssetøj?
Høg bekymrede sig ikke meget om Barnet. Han led efter Rejsen bestandig af Hovedpine og Nervegigt, og han talte med Aander om Natten. Stella skjulte hans Sygelighed med hemmelig Rædsel. To Aar efter blev hun atter frugtsommelig.
Men denne Maneer, der saa vel bekom "den Sorte", giver "den Røde" Forargelse, og Bums, der ligger Rytteren. Medlidende Aander spørge, om han ikke foretrækker at kjøre men nu vil han netop ride og forbauser ogsaa kort efter Selskabet ved som en Piil at fare hen ad den maanelyse Vei. Efter ham rulle Vogne og springe Heste; Palmerne see ud til at flyve i den modsatte Retning.
Jeg tænkte paa alle de navnkundige Mænd, hvis Been hvile her, det forekom mig, som om deres Aander omsvævede os under de høje Kirkehaller og sagte talte sammen om de svundne Tiders Stordaad.
Han rakte den til Nikola, der gemte den paa sit Bryst og saa gik hen til sin Kamel, som han besteg. Da den havde rejst sig, henvendte han sig til det lille Selskab og sagde: "Vend tilbage ad samme Vej. Slaa ikke Lejr i Nærheden af Vadestedet, thi de vildfarnes Aander vandrer frem og tilbage dèr i Nattens stille Timer, og de bringer dem, der hører dem, Døden."
Den kastede sig over mig og knaste mig Led for Led, men mærkeligt nok gjorde det slet ikke ondt; først da den bed mig i Hjertet, gjorde det forfærdelig ondt. Fra den Dag af følte jeg, at jeg beherskede mine Aander. Jeg fik nu mange nye Hjælpeaander, og ingen Fare kunde længere true mig, fordi jeg altid var beskyttet.
Men Ravnen var for tung: Isen brast, og en Mængde Bobler steg i Vejret, da Ravnen sank. Og saa fortsatte Enken grædende sin Vej, alene med de øvrige Gæs. Da Ravnen sank, viste den sig for en stor Angakok, som netop manede Aander, og for ham fortalte den sin Historie. Den fortalte, at den havde været gift med en Gaas, og at den var druknet paa Vej over det store Hav.
Den Slags Spæk kan onde Aander nemlig ikke lide. Luften harpunerede de overalt med deres Spyd for i alle Retninger at holde onde Aander borte. Da Flammen naaede frem, viste det sig at være en Hund, der gennem Trolddom var bleven glødende. Saaledes hændte det flere Gange, at Genfærdet sendte glødende Hunde til Tartunaq.
Selv om Mamas Moder var af tarvelig Herkomst, var hele Resten af min Familie prægtige gamle Kæmper og Gentlemen, og jeg bad til deres Aander om at hjælpe mig nu. Saa ringede jeg og forlangte noget Isvand, og da jeg havde tænkt dybt i nogle Minutter, medens jeg drak det, satte jeg mig ved mit Skrivebord. Min Haand rystede ikke, skønt jeg var i en frygtelig Spænding.
Som hvert Skridt i dens Gader minder om en berømmelig Fortid, som der hænger et Stykke Historie ved hver Bro og hver Plads, saaledes er det næsten, som hvert Drag, man aander ind af Byens Luft, er mættet med Atomer af disse store Tanker. Og nu Kunsten!
Dagens Ord
Andre Ser