United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun var evig i Forretning: Det gik jo alt i et i disse Skraekkens Tider. Hun blev ved at neje, til hun var helt inde paa Sidevejen. Men Biskoppen trak Hovedet tilbage uden at have kendt hende. Foran ham korte Fru Appel. Hun sad alene paa et underligt, hojt Koretoj, mens Vinden tog i hendes lange Slor og loftede det hojt op over Vejen.

Faderen, Moderen, Kapellanen, der tog Praestekjole paa ved den anden Side af Sengen, de stod som bag et Slor og hun horte dem ikke: Han laa ved Broerne. -Laes, laes, skreg den Syge hojt; han satte sig op og hans glasagtige Ojne var som ispraengte med Blod. Laes, laes, og han krammede om Bibelen paa sin Dyne. Klokkerne lod igen gennem Kanonernes Don. Ude i Kokkenet hulkede Madam Bolling hojt.

Klokkerne begyndte at ringe til Lieutenant Appels Begravelse, og ovre i Kroen stod Fru Appel af Vognen indhyllet i sine lange Slor. Madam Henrichsen kom ud for at hjaelpe hende og sagde, at "Tine i Skolen" var dod til Morgen. Fru Appel spurgte: Naar? med et Ansigt, som horte hun ikke og uden at vente paa Svaret som om der ikke fandtes andre Dode end hendes Son. Sofie vendte tilbage til Kokkenet.

Nu slor han sgu! sagde Olga den Ildtang! Gi' ham no'en paa Pukkelen! var der en, der raadede. Put ham i din Lomme! sagde en anden. Men Olga nøjedes da med at gribe den lille Mand i Skuldrene og ryste ham saa eftertrykkeligt, at det maa kaldes et Guds Under, at han nogen Sinde kom i Orden igen. Kan du saa nære dig? spurgte hun. Men Svendsen kunde ingenlunde nære sig.