United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var evig i Forretning: Det gik jo alt i et i disse Skraekkens Tider. Hun blev ved at neje, til hun var helt inde paa Sidevejen. Men Biskoppen trak Hovedet tilbage uden at have kendt hende. Foran ham korte Fru Appel. Hun sad alene paa et underligt, hojt Koretoj, mens Vinden tog i hendes lange Slor og loftede det hojt op over Vejen.
Saa rev hun sig løs og løb fra hende ... De andre saa' Maria Carolina og begyndte at neje og holde i Forklæderne og trække sig væk, baglænds, skubbende til hinanden, over mod Træerne. Maria Carolina stod ene, midt paa Pladsen. Hun var helt rød. -Vil I lege, sagde hun igen og gik lidt frem. Børnene svarede ikke. De klinede sig sammen, med Fingrene i Munden. Et Par blev ved at knikse.
Svaermen var borte, og Landet var atter stille. Som dod laa den stivnede Jord. En Vogn naesten jog ind mod Bispens, saa Biskoppen stak Hovedet ud af Kaleschen for at se, hvem det var. Det var Madam Esbensen, der blev saa forfaerdet ved at se Bispen, at hun formelig gav sig til at neje foran sin gumpende Stol. Hun var hojrod og foraset.
Saa kom Bispens med to gamle Valle Stifts-Damer i Kaleche; Madam Bolling hilste ved at neje til Gulvet paa Forhojningen. Og Stens korte med deres Studenter; Hele Oen havde Fremmede nu. Katinka, der ikke veg fra Krobaenken den lange Eftermiddag, maatte over og udose sit Hjerte. Hun havde bevaegede Tider om Sommeren; For man blir anskudt. Madam Bolling, af de Kobenhavnere, sagde hun.
Dagens Ord