United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine blev ved at gaa, holdende ham i sin Arm. -Men hvor jeg torster, sagde den Syge. -Vand er til at faa, sagde Tine som talte hun til den gigtsyge Per Eriks og lagde ham varsomt ned. Hun lob langs Hegnet hen til Jens Husmands Sted og fik Vand i en Kande og et Krus hvor hun lob. -Hjalp det ? spurgte hun. Hun holdt allerede den Saarede op i Armen igen og tog med den anden Haand det tomte Krus.
Tine kom der mest kun et Lob om Morgenen, med noget fra Haven eller med en Kande tyk Flode man skulde altid tro, der var mere Forslag i Bollings fire Koer end i Skovriderens fjorten, og Madam Bolling lagde, saa lang Ferien var, sit Hoved i Blod med "hvad den Stakkel vel skulde finde paa at give alle de Mennesker at spise." -Det er ikke let, det er ikke let, for saadan et Kobstadbarn, sagde hun.
Henad Middag den følgende Dag kom Mikkel og Axel hjem. De begav sig op i Axels Kvarter, han havde et Tagkammer i et højt Hus ud til Stortorvet. Her sad de over en Kande Øl, begge godt forvaagede og medtagne. Men de straalede hver for sig underfundigt af Øjnene, befandt sig vel ved Hovedpinen og Minderne. Særlig Mikkel var inderlig oprømt, der var en næsten udfordrende Festlighed over ham.
Det vil sige, at i samme Øjeblik man nærmer sig den virkelige Løsning af et Problem, ophører Problemet at eksistere som saadant. Men selve Processen, der iøvrigt ytrer sig som Smærte, og hvis Udstrækning er ligegyldig, har jo sin Interesse og sin Værdi. Jeg ved ikke, om Kollega forstaar. Skal vi gaa ned? Jeg tror, jeg har en Kande dernede endnu.
Hun var bange for hver eneste. Ja, ja, saa maa der ta'es den store Kande ... ja, den store Kande ... aa, gor De det ... Og Sondagskopperne ... ja, gor De det. Madam Bolling var saa angst for Praesterne. -Tinka, sagde hun og tog hende til en Side, mens hun saa paa hende med sine smaa Ojne, der snart ikke var Ojne mer: -Hvad har de talt ? spurgte hun saa angst og skraemt.
Hun skjænkede Kaffen af den anløbne Kande, og vi satte os til Bords som et Par unge Ægtefolk, ganske som om de delikate Karlsbader Horn paa Bakken var et sandt Symbol paa vore Hvedebrødsdage. Det var endnu temmelig dunkelt i Værelset; Taagen blindede Vinduet som et hvidt Rullegardin. Jeg var lidt tung i Hovedet af den uvant tidlige Morgentime og noget febrilsk.
Mikkel saa ingen Grund til at sige nej, og de gik hen et Sted i Vestergade, hvor Otte Iversen laa i Kvarter. Huset var lukket. Vi kan ikke komme ind uden at banke dem op, sagde Otte Iversen henvendt til sig selv. Men jeg har en Kande Mjød ude hos Hesten. De gik over den maanelyse Gaard og kom til et stort Skur med Halvtag. Otte Iversen stødte Døren op.
Han bøjede sig ned imod hende: -Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt grødet. -Tak. Der gik ligesom en Trækning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skød Læberne frem: -Jeg vil hellere ha'e The. Ida lo: -Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal være Kaffe, for vi skal skænke af den gamle Kande.... Saa løb hun: -Nej, nej, han var ikke vred.
Dagens Ord