United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gamle var ikke fornøiet med den Slutning, men Aanden var vegen fra ham, og han saae sig ikke i Stand til at lave nogen bedre, hvorfor den blev staaende. En lille Stund sadde vi atter stille, derpaa sagde Præsten: »Skriv Nicolai: »Dog mange Lyder »Besidder Han , »Og snart hans Dyder »Man tælle kan: »Sort er hans Øje, »Og sort hans Sjæl; »Vi maae ham kalde »En Laban fæl

Og Vagabonden kom ind i Stuen, mens Moderen skreg højest. Fæl var han, og Børnene hvinede. Men pludselig opdager en af Drengene, at det er "store Marie". -Mo'er, det er store Marie, skriger han. Men i samme Nu hvisker Moderen til Marie: -Giv Nina en paa Øret. Og Nina fik en Lussing, saa hun røg, af Maries Næve. Saa troede Børnene, at det var en Vagabond.

Men Moderen rev Hatten af ham og stak Gækkene ned bag Baandet. Røgteren blev staaende med Hatten i sin Haand. Saa gav han sig til at grine, hikkende og længe, ud i Luften. Men Moderen, der løb ind igen, sagde til Tine: -Uh, hvor var hans Hat fæl at røre ved. Foraaret meldte sig. Svalerne kom og Anemonerne skød frem i Lunden bag Fruens Lysthus. Da var det Moderens Lyst at vade i Engene.

Og saa stor en Magt havde den onde nu over David, at han var bleven ganske sort i Ansigtet, under Øjnene og under Munden. Han saa fæl ud. Saaledes var ogsaa alle de andre besatte. Jeg, som var ganske uvidende om den Slags Ting dengang, syntes, at de saa forfærdelig grinagtige ud; det var, som om de havde sværtet sig med Sod for at se morsomme ud.

Men saa kom der en Dag, da han begyndte at længes efter sit forrige Hjem og sine gamle Fangstfæller, og saa satte han sin Kone og sine to Børn i sin Konebaad og rejste hjem paa Besøg. Et Stykke fra Bopladsen lagde han til, trak Konebaaden paa Land, slog Telt, efterlod Familien og begav sig alene til sine Fangstfæller. Først sent ud paa Aftenen kom han tilbage, og da stod der en fæl Stank om ham.

Paa dens Trin stod Franz, da han klyngede sig op paa Stangen over Døren. Fejekonerne fandt ham, og der blev en svær Staahej, og Natportier'en kom til. Fæl sad han ud med Tungen ud af Halsen, varm var han endnu. Direktøren kom ned i Nathabit og bandede, saa det rungede i Salen. Et Par Kolleger slæbte ham op paa tredie Sal i et Bagageværelse.

Muren ved Peking var intet i Sammenligning med denne Klippevæg, og den, vidste jeg jo af Erfaring, havde været fæl nok. Hvorledes vi skulde klare dette, syntes mig ufatteligt, men Nikola var som sædvanlig Situationen voksen. "Tag Deres Frakke af," sagde han, "og giv mig den." Jeg gjorde, som han befalede, hvorefter han tog sin egen af, og saa bandt han Ærmerne paa de to Frakker sammen.