Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 4. juni 2025
„Jeg troede ikke, du kunde være saa ondskabsfuld, Tania Grigorievna,“ sagde Georg. „Næste Gang skal jeg være mere forsigtig og kun vise dig Reversen af Medaljen.“ Paa denne spøgefulde Maade fortsattes Samtalen, medens man indtog Aftensmaaltidet, kun Andrey var paafaldende tavs.
Den næste søndag var der usedvanlig mange folk ved gudstjenesten i Glenfield. Det store missionsmøte hadde sat merker. Folk var mere interessert. Der hadde ogsaa kommet ut det rygte efter møtet, at pastor Setun tænkte paa at slutte, saa mange kom av nysgjerrighet for at høre om det virkelig var sandhet i det. Det viste sig ogsaa at det ikke var blot tomme rygter.
«Det er vor sidste kampanjedag du,» sa Helge. «Er det ikke rart?» «For denne gang » Og hun kysset ham og vilde ikke gi efter for sit eget mismot. «Ja. Tænker du aldrig paa, Jenny naar vi sitter her igjen det kan ikke være som nu. Man forandrer sig altid, du dag for dag vi er ikke de samme, naar vi sitter her igjen. Næste aar næste vaar det er ikke denne vaaren, Jenny.
Først henimot aften avløstes det triste, ensformige landskap av et glitrende vand, som viste sig at være den Persiske Bugt. Mørket faldt nu paa. Dale og Longley begyndte at gjøre beregninger efter dagens erfaringer, og fandt ut at om alt fremdeles gik vel, skulde deres første flyvetur være tilende straks efterat det var blit lyst næste morgen.
Blikket, som han Pigen gav, tog i Ømhed og i Klarhed snelt, med Stjerneskuddets Snarhed, til og af, og med det var i Sekunden Francis' Skikkelse forsvunden. Som af Vindens sammenblæste Tegninger i støvfiin Sne, var der ikke i den næste Spor af Geisten meer at see.
Jeg kunde ikke gøre det igen; næste Gang jeg mødte disse Øjne, vilde jeg opsige mit Rum og gøre ærligt Rede for mig; det kunde så alligevel ikke vare ved i Længden på denne Måde. Da jeg kom til Udgangen af Parken, så jeg igen den gamle Dværg, som jeg i mit Raseri havde jaget på Flugt.
Andrey fortalte hende det og ligeledes, at man i Hovedkvarteret havde bekræftet den gamles Ængstelser, saa at de blev nødte til at flytte straks. De tog øjeblikkelig fat paa at pakke de faa Ting sammen, som de vilde have med. Det lykkedes dem, tidlig næste Morgen, i
Saaledes gik tiden indtil solen dalte i en rødblaa sky i vest, og nattens stilhet la sig over aker og eng. Pastor Skarping bad da Reierson holde andagt, og saa gik alle tilsengs. „Det er underlig at gaa tilsengs engang til i Glenfield prestegaard,“ sa Reierson. Den næste dag begyndte samtalemøtet. Samtaleemnet var den trange port, Matt. 7, 12 14.
Jeg går henad Gaderne og tænker på, hvorledes jeg skulde bære mig ad med at holde mig oppe, til jeg fik min næste Artikel færdig. Havde jeg blot et Lys, vilde jeg forsøge at kile på udover Natten; det vilde tage et Par Timer, hvis jeg først kom rigtig i Ånde; imorgen kunde jeg så atter henvende mig til »Kommandøren«.
Hvis Betjenten kom til at fatte Mistanke, begyndte at tænke over Hændelsen med Brødet, de fem Kroner, som Konen fik tilbage på? Det var ikke umuligt, at han vilde komme på det en Dag, måske næste Gang, når jeg gik derind. Nå ja, Herregud! . . . . Jeg trak i Smug på Skuldrene. »Værsågod!« siger Jomfruen venligt og sætter Bifen på Bordet. »Men vil De ikke heller gå ind i et andet Rum?
Dagens Ord
Andre Ser