United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa gik Christian ud og ladede sin Bøsse; og det saa ud, som om en vældig Vrede var bleven Herre over ham. Han løb hen til Katiaja's Hus og kiggede ind ad Vinduet; men han kunde ikke opdage, hvor hun havde gemt sig. Saa gik han ind i Husgangen, men heller ikke herfra kunde han se hende; hun var krøben sammen i et Hjørne af Briksen.

Hvorfor havde han saa hentet hende hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde ... Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere. Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det blændede hende. -Er Du kommen? Hun kunde næppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ... Hun mærkede, han havde ikke drukket. -Aa at du kommer.

Hele Rivierafarten er saadan. En halv Dag staar man ved Vinduet og rækker Hals og seer og venter og seer igjen.

Jeg ønskede ikke at blive længere og maaske tvinges til at give en Forklaring og sprang saa ud gennem VinduetDermed saa han udfordrende paa Campnell. »Vil De virkelig bilde mig ind, at Carman saa Dem, men intet Forsøg gjorde paa at nappe Dem?« »Det var han vist kommen skidt fra. Men han har gjort det, der er meget værre!

... Den provinsielle Grosserer maatte slaa Konferentsraaden opmuntrende paa Skuldren, før han vendte sig fra Vinduet, hvor han havde sét Adolf skraa over Pladsen som var han en Søvngænger, der listede frem langs et Tag. I Forretningen ventede Herluf. Han havde først siddet oppe i Kontoret, hvor Papirerne flød støvede paa Pultene, Adolf kom her jo næsten aldrig mer.

Faderen vilde ikke drikke Kaffe og Moderen og Marschalinden rykkede hen til Vinduet. De sad en Stund tavse begge to, da Faderen var gaaet. Saa sagde Marschalinden, der ligesom fo'r op af Tanker og saá fra Væg til Væg: -Men at det kan blive ved ... -Hvilket? spurgte Moderen. -Det Hele, slap det ud af Fru Harriette.

Jeg fik fat i en af Korrekturerne, og da det endnu var meget mørkt ved Bordet, traadte jeg hen til Vinduet for at finde ud af et stærkt overstreget Sted.

Stuen var for stor til Møblerne, Thoras gamle Udstyrsmøbler, der var blevet slidte og blegede: de stod og ligesom strakte sig for at naa hinanden langs Væggene. Ved Vinduet stod der en moderne Blomsterholder med en Gummiplante og en Rørflugtstol med et broderet Tæppe. Det var Pragtmøblerne.

Andrea Margrethe løb hen til Vinduet og kiggede ud bag Rullegardinet. »O vee, o vee, o veeraabte hun, »det er Forpagter Kjeldborg med hele sin Familie!« »Er det saadanne græsselige Mennesker, siden De raaber tre Gange Veespurgte jeg.

Jeg siger ikke noget til hende for det hun var fire Aar ældre end jeg, saa hun kunde daarlig vente og nu er hun gift med en Dyrlæge ..." Han gik hen til Vinduet og gav sig til at se ned paa Gaden.