United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys." Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."

Det romerske Folkeliv er saa almindelig bekjendt, at jeg ikke skal indlade mig paa nogen Skildring deraf; kun et Par Træk, der tilfældig ere optegnede i Breve til Hjemmet, kunne maaske have nogen Interesse. "Om Søndag Eftermiddag ser man undertiden paa Roms Gader Skarer af Drenge vandre med et Kors foran sig som i en Procession syngende og skraalende, men lidet alvorlige; man tror, det er en Leg.

Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet, for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Ånden.

Doktoren og Agnes satte sig inde i Dagligstuen. Inde i Kontoret hørte de Bai vandre op og ned. Agnes rejste sig og gik derind. -Hvad siger han, spurgte Bai. Han blev ved at gaa. Agnes svarede ikke; hun sad tavs i sin Stol. -Jeg havde jo ikke troet det, sagde Bai: jeg havde jo ikke troet det, Frøken Agnes.

Han tænkte noget over det, blev et Øjeblik kold af Skræk, glemte det igen, kom tilbage til det . . . og Fremmarchen vedblev, hele den uoverskuelige Masse skred frem. Hver eneste kunde segne af Overanstrængelse, men de blev ved at vandre sammen, og Mikkel vandrede med, han havde igen glemt alting i Verden. De naaede Lejren og fik Hvile. Mikkel kom til at sove i en Lade tilligemed et hundrede andre.

Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær. Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør. Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"

Kan Du høre? De kommer nærmere! stødte Johanne frem i sin Angest. Men den lille klappede beroligende hendes Haand: Nej, nej, vist ikke saa, Mor ... sagde hun sagtmodig Kom, saa gaar vi lidt; det plejer jo at hjælpe. Og Moder og Datter begyndte at vandre op og ned i Værelset. Luk Øjnene, Mor; jeg skal nok lede Dig. Lig-Johanne klemte Øjnene fast i.

Og saa paa Ludvigsbakke. Patienterne, der havde Kælderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at lægge Mærke til hinanden, mens deres Tøfler klaprede, blev ved at klapre hen over Gulvet.

Lader da os, mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud åbenbare eder også dette. Kun at vi, vidt vi ere komne, vandre i samme Retning. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter dem, der vandre således, som I have os til Forbillede.

Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene. Hvad er der da at gøre? Der sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville at høre, at du er kommen. Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte sig.