United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter at have læst flydende omtrent en halv Times Tid, standsede hun pludselig og blev rød i Hovedet; men neppe havde jeg opdaget dette, før jeg fik Bogen i Ansigtet; hun havde kun villet kaste den fra sig, men da jeg sad lige foran hende, havde den ramt mig maaske gav hun ogsaa ubevidst efter for en Fortrydelighed over, at jeg ventede paa, at hun skulde fortsætte.
Kun vore Læber berørtes, vore Arme støttede mod Jorden, som Forben; og just da jeg vilde gjøre den mere menneskelige Brug af dem, at lægge dem om hendes Skulder, halvt ubevidst og beruset af Saligheden i det første Kys, sprang hun op og løb ned ad Stien.
Se nu vendte han Hovedet om mod den henrykt krybende Conrad Vincens og nikkede hans Haar var af en fyldig mørkerød Farve. Ak, ogsaa jeg er rødhaaret, tænkte Mikkel. Hvilken Alvor i det halvvoksne Ansigt nej, nu lo han og rynkede Øjnene Ligevægt! Besynderligt! Saaledes saa et Menneske ud. Mikkel stirrede og fik vaade Øjne, han sukkede ubevidst højt, mens han gav sig hen i Dyrkelse.
Jeg havde ogsaa Lyst til at danse og til at bevæge mig paa den Maade, og maaske skælvede jeg ubevidst. Jeg var kold som Is og frygtelig spændt. Lord Roberts smukke Hoved forhindrede mig af og til i at se. Hvor han er vidunderlig velskabt, og man kan med et eneste Blik se, at hans Moder ikke har været Stuepige. Jeg har aldrig set nogen se saa højbaaren ud.
Man syntes ganske ubevidst, at han var berettiget til at fordre, at man skulde gøre alt, hvad man kunde, for hans Skyld, og det gjorde man ogsaa, enten han fortjente det eller ikke.
Ida havde helt mekanisk eller maaske som et Slags ubevidst Værn taget Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. -Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: -De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. -Ja, sagde Ida og gled videre.
Hendes Frygt for, at William skulde blive Skuespiller, blev efterhaanden, som Samlivet med ham lod hende lære, hvor dybe Rødder den ulyksalige Idé havde slaaet i hans Liv, til en med ubevidst Glæde blandet Frygt, for at han ikke skulde blive det. Og hun vidste næppe mere at finde sig selv til Rette i alt dette. Hun var ulykkelig i alle Fald. Et var vist: hun kunde ikke tro paa ham.
Det var sidste Gang, den sidste Dag han skulde aldrig se alt dette mere, aldrig Og efterhaanden blev han øm over sig selv ved denne Tanke. Ikke, at han tænkte paa Selvmord eller endogsaa blot halvt ubevidst forestillede sig en saadan Løsning slet ikke. Han tog det kun op som et Faktum, at nu maatte det være forbi. Det var idag den sidste Dag før før "dette" kom.
Dagens Ord