Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
-Der er Mødre, som dør, mens deres Børn er smaa, sagde Moderen. -De har det bedst, sagde Elsebeth. Der var stille i Stuen. Ogsaa Uhret var gaaet i Staa. Elsebeth trak det ikke mere op. Naboens Kone kom til sin Tid efter Solen og bragte Elsebeth op og bragte Elsebeth til Hvile. -Men tilsidst saa tænker man kun, hvad vel det Hele skal til. -Hvad mener Elsebeth?
Vi „trak os“ hver en Pige og svingede os ud paa „den gyngende Grund“. Og straks var den fulde Dansestemning oppe med det samme. Man sprang omkring, trampede og sled sine Kamiker saaleløse i Reel'erne. Kvinderne fniste og lo, og Mændene hujede for at faa Fart i Dansen.
Hen mod Slutningen trak Caracas Manden mig hen i en Vinduesfordybning under Paaskud af, at han havde noget at sige mig i Fortrolighed. Mens jeg stod der med ham, husker jeg godt, at den anden fingererede ved Papirerne paa mit Bord. Først da de var gaaet, opdagede jeg imidlertid, at det var den meksikanske Traktat, Fyren havde stjaalet.
Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle min Hjælper og Redningsmand. »Der har Du et Par«, sagde han pludselig, idet han trak et Par Handsker op af Lommen til mig. »Christopher, Du er dog det meest velsignede af alle Mennesker«, udbrød jeg, »har Du virkelig tænkt paa mig?«
Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han. Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen. Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
Saa blev det os for omstændeligt at plukke Bær for Bær, vi rev Stilke af og trak dem igjennem Munden; først nu, da vi slukkede Tørsten, mærkede vi, hvor stærk den var. Minna gottede sig formelig, ja gav sig endogsaa til at knurre ligesom et lille tilfreds Dyr.
Da kom der flydende noget i Vandet mellem Vraget og Baaden, en Bylt Klæder eller en Køjedyne. Nogle af de bjergede Søfolk tog en Baadshage i Baaden og rakte ud efter Bylten, som de trak til sig og løftede op. Det var en Mand af Besætningen, den syttenaarige Jungmand Fridtjof Åhlstrøm. Hans Hoved hang slapt ned, hans Læber var blaa, Blikket brustent han var død.
Snart hver Dag saa man en eller anden Rytter flyve paa Landevejen, og man mødte ofte Bønderfolk, som slet ikke var kendt. Saaledes trak Tiden hen, til September Maaned var gaaet. Vi kunde jo let skaffe dig nogle andre Klæder, sagde Niels en Dag til Mikkel, idet han busede ud med, hvad han længe havde gaaet med. Mikkel smilede. Hvis du vilde gaa fælles med os.
"Jeg forstaar det," sagde Lund og satte den graa Hat fra sig paa Bordet, "ja der er skam meget at ordne." William tav, blev ved at lukke og laase Skufferne og satte sig saa i Skrivebordsstolen ligeoverfor Prokuratoren. "Meget at ordne," gentog denne, medens han trak sine Handsker af og derpaa som en Overgang gav sig til at rømme sig tre Gange. "Ja," svarede William.
Naa, Frøken Jansen! raabte Karen, der allerede sad i den bare Chemise og trak Strømperne af Nu er vi andre snart færdige! Jeg vil ikke med! raabte Jansen tilbage Vi har heller ingen Badehætte, og Haaret bliver saa væmmeligt af Saltvand! Vi kan binde vore Lommetørklæder over Hovedet! foreslog Frøken Mascani. Nej, jeg vil ikke med! sagde Kaninen.
Dagens Ord
Andre Ser