United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tinka lob ned ad Alleen og, mens hun taenkte paa Lovenhjelm og paa ham den anden, den Fremmede, der havde vaeret der i Kroen kun den eneste Nat, loftede hun pludselig sine Haender som til en Trudsel eller kun i Fortvivlelse. Berg gik videre; i Laengerne var der stille, alt var til Ro. Paa Gaardtrappen stod en Officer, der i sin Dodtraethed ikke en Gang kunde sove.
Tine stod stille op og hun begyndte at tale som en, der fryser frygtsomt om Naetterne, om Skanserne der ude, om de Faldne. Han svarede kort, i en Tone uden Liv. Det var som hvert Svar gjorde Tine blegere og det naeste Sporgsmaal endnu mere tonlost. Hun taenkte kun paa et: at faa Bordet bort, om bag sin Seng.
Madam Bolling stod et Nu og gav sig saa til at le gennem Kuldegysningerne. -Ja, ja, ja, sagde hun halv lallende, det er hun, det er hun ... At man ikke taenkte paa det strax. Hun har villet ha'e Efterretning hun har jo villet ha'e Efterretning om Skovrideren om Skovrideren
Husarer forrettede den sidste Nattevagt for Kong Frederik den Syvende".... Berg holdt inde lidt hans Stemme begyndte at blive haes. Tine sad og saa frem for sig: hun taenkte paa Tragedierne, de havde laest om og om igen, den om Axel og saa den om Dronning Zoe.... I femte Akt begyndte altid ogsaa Fru Berg at graede og, kom der noget rigtig smukt, trykkede de hinandens Haender under Bordet.
Det havde vaeret Tines hele Tanke: Saadan kom det paa en Gang; og saa taenkte og spurgte hun: Ved Fruen det? -Ja det var Jessen, som bragte Bud'et paa Dampskibet. De satte sig ved Bordet, som Tine havde daekket, og de begyndte at tale med lidt langsomme slovede Stemmer om, hvordan alt skulde blive nu med Driften og den daglige Dont: med Arbejdskraften blev det svaert.
Hun taenkte paa Vintermorgenerne, da hun med Torklaedet om Hovedet lob herned, naar det lysnede i Skolen var snart det halve Dagvaerk gjort og hun slog sine tre Slag paa Sovekammerdoren med de flade Haender for at vaekke Fru Berg og Herluf, der laa i deres sode Slummer. Fru Berg kom sovnig op i Sengen. Det er Tine, det er Tine, raabte hun, mens hun klaskede med Haenderne ned paa Dynen.
Hun saa den tomme, urorte Seng, og et Ojeblik stod hun forvirret uden at forstaa, for hendes Ben begyndte at vakle og hun lob hen over Loftet og raabte, meningslost, ind i Gavlkammeret, ud af Lugen: -Tine, Tine! Saa taug hun igen. Hun taenkte: Bolling horer det. Hun sogte at besinde sig, faa fat blot i en Tanke: -Hun er naturligvis hos de Syge, sagde hun. Hun er hentet ned til de Syge.
Dagens Ord