Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Spil ud, Jochumsen! sagde Forstraaden. Han havde givet, og der var blevet passet af de tre andre. Man spillede; og Skovrideren tabte sin Grand. Det var ogsaa noget Hundeæde at spille Grand paa, sagde Dyrlægen arrig. Men Forstraaden værdigede ham intet Svar.
Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.
Hvorledes kunde det være gaaet til? Den stakkels Fyr grundede længe over dette Spørgsmaal uden at finde noget Svar; han var dybt mismodig over at have mistet det værdifulde Instrument, det eneste, hvormed han kunde maale Skibets Fart. Tidlig om Morgenen den 12.
Alle disse Spørgsmaal anbragte jeg, bedst som det faldt i Samtalens Løb. Hver Gang jeg havde spurgt, rynkede han Øjenbrynene sammen ved Næseroden og saa' stift frem for sig. Det voldte ham Anstrængelse at tænke, og i Begyndelsen var hans Svar træge og knappe.
Ogsaa jeg søgte et Par Gange at komme til at deeltage i Samtalen ved at spørge om dette eller hiint, som vi kjørte forbi, men Andrea Margrethe fik knap Tid til at give et ganske kort Svar, for Corpus Juris optog hendes hele Opmærksomhed. »Ja bi Du min Bro'er«, tænkte jeg ved mig selv, »det er sidste Gang, vi lege paa den Maade.
»Det kan De selv komme ud og skrive«, var hendes Svar, »De har da vel ikke i Sinde at blive staaende hele Tiden paa Strandbredden.« Det lod rigtignok til, at baade Corpus Juris og jeg havde meest Lyst til at blive paa Strandbredden, der var i al Fald ingen af os, som gjorde Anstalter til at komme afsted.
Da jeg bemærkede dette, fik jeg kun det Svar: "Sludder!" og Charakteren blev daarligere endnu, end den ellers var bleven. Da Skolebestyreren saa Charakterbogen, skulde jeg jo have en alvorlig Irettesættelse. Jeg begyndte at forklare, "at Hr.
»Ja det var for at tage Rotter«, svarede Andrea Margrethe, der aldrig var forlegen for Svar, »der er saa mange Rotter i Hønsehuset.« »Rotter?« sagde Præsten, »ja det er nok tobenede Rotter med Vinger paa gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag!
Da hun et Par Gange havde henvendt sig til Sønnen for at spørge om hans Mening, men stadig havde faaet det samme Svar: Gør som du vil; det kommer ikke mig ved! havde hun besluttet foreløbig at handle efter egen Konduite. Karen var rejst, og Kaninen var rejst. Ogsaa disse Afgørelser havde Enkebaronessen været ene om at træffe.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
Dagens Ord
Andre Ser