Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Hører De ikke? Her kan komme nogen. Jeg rusker til. Hun vender sit Ansigt op imod mig. Der sidder Mærker i Huden af Straa og Kviste. Der kan komme nogen. Hænderne slipper. Maabende rejser hun sig over Ende. Nogle Haartjavser, som glider ned over Øjnene, faar Lov til at hænge. Over hendes Pande trækker sig dybe Rynker, som arbejdede hun med en Tanke, hun ikke rigtig forstod. Rejs Dem op.
Da lagde han sig tilbage og brast i Graad, skjalv som et Straa i Vinden, han foldede Hænderne og knyede mod sin Skæbne, Taarerne løb ham salt ind i Mundvigene. Hen paa Formiddagen kom der et Menneske ind til Axel, en lille brun Mand, der kaldte sig Zacharias. Han var omrejsende Badskær og holdt tilfældigvis til paa denne Egn. Da Axel saa ham, fik han øjeblikkelig bedre Mod.
Langsomt fulgte jeg efter. Græsset, som lige var traadt ned, rejste sig igen Straa efter Straa. En Blaaklokkeblomst svippede op og stod rank som et Lys med alle Klokkerne ringlende af Fryd. Ved en Granvej stod jeg og saa Solen gaa ned. Det knitrede af Ild mellem Grenenes Fletværk. Timer er gaaet siden da. Jeg har været Skoven rundt flere Gange.
De gik ind i Spisekamret, hvor de faerdige og trinde Polser skinnede i lange Rader, bredte ud paa Straa, og de fordelte dem i Partier til hver.
Jeg maa helt hen for at se, hvad det er. En Sværm Fluer slaar i Vejret. Et Lig. Ogsaa jeg staar aldeles stiv. Om mig summer Fluerne. Jeg maa slaa efter dem med Haanden for at holde dem væk fra mit Ansigt. Solen synker. Skyerne flammer. Aftenvinden pusler mellem Straa og Blade, og højt over mit Hoved blinker en eneste Stjærne. Det rasler i Krattet. En Buk kommer springende.
Jeg strejfede Benstumpen for at have den, hvis vi tilfældigt skulde komme over hinanden. Den hænger endnu hjemme paa Loftet. Solen forsøger at varme, men fattige er dens Straaler. Ikke engang det mindste Straa strækker sig i Livlyst imod den. Træerne staar, som de stod i Gaar, blanke af Isslag mod Barken, og Buskene hænger fulde af fjorgamle Blade. Trygt ligger Spirerne i Jorden.
Denne Følelse er det, der virker opdragende paa ham, og til den slutter sig alle Indtrykkene, han modtager rundt omkring i sin vidunderlige By. At staa ved Kejserens Grav under den gyldne Kuppel og sige sig selv, at han, der ligger der, ikke var højere paa Straa, da han begyndte, end En selv, ogsaa det danner og udvikler en Befolkning.
Dagens Ord
Andre Ser