Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. maj 2025
I England, hvor den store Befolkning er mere interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amatør Bøger med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog mærker man Ulemperne og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilføjes.
Brøndsted holdt en fortræffelig og interessant Forelæsning over Böotiens gamle Geografi, hvorimod hans Gjennemgang af Euripides' Phönicierinder trods den omhyggelige Oversættelse, han oplæste, hverken gav os nogen Forestilling om Euripides som Digter eller synderlig filologisk Veiledning til Forstaaelsen af det græske Sprog.
Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammellængen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at Møblerne ikke skulde tage Skade. Frøken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Frøken Jensen med særligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpræget Smag for Guldprydelser.
-Ja, vi skal afsted, sagde hun, og Ministeren gik for at tage Afsked, da Berømthedens Søn kom til: han vilde gerne vise en yngre Professor i sammenlignende Sprog et gammelt Portræt, en Silhuet, der hang i Vindueskarmen og som Gehejmeraad Goethe i sin Tid havde foræret Hans Excellences Fader under et Besøg i Weimar. -Det gamle Billede, sagde Marschalinden, der tog Billedet ned fra Karmen.
Detektiven rejste sig for at gaa. »Naa, Hr. Greve hvad vil De saa gøre?« »Skaffe Dem Traktaten tilbage, naturligvis.« »Ja, men husk paa: Kun, hvis De faar den #straks#, hjælper De os. Den er skrevet paa Spansk, og Panama-Manden kender vistnok uhyre lidt til det Sprog. Vi har kun Udbytte af Sagen, hvis vi faar Traktaten tilbage, inden den anden har haft Fingre i den.« »Selvfølgelig.«
Det lyder i alle Kroge af Verden, hvor Tidens Kultur er naaet hen, og hvor dens store Guddomme, Ridderdyderne og Kvindetilbedelsen, sidder i Højsædet, Konger og Fyrster fra de fjerneste Lande digter i dette Sprog, det er paa Nippet til at antage en ligefrem universel Karakter. Men saa kommer Albigenserkrigene.
Jeg har jo vist dig, saa godt jeg kunde, hvad han har været for mig, du veed, at min Kjærlighed holdt sig under den lange Adskillelse, ja tiltrods for, at jeg maatte tro, at hans Følelse havde faaet en anden Charakter du saae det var det Første, du saae af mig, hvorledes selv et stakkels Lexikon kunde give mine sværmeriske Erindringer Næring ved at lære mig Ord af hans Sprog, og sætte mig i den Illusion, at jeg lærte det for at tale det med ham .... Og nogle #Uger# derefter skulde jeg saa være bleven ligegyldig for ham!
Det ene Parti ankede over, at Mathematikens Fordringer vare altfor overdrevne, det andet over, at de gamle Sprog krævede for meget.
Hvorledes da Sibileringen har kunnet blive indført i alle de afledede Sprog, forklarer man ikke, og man bryder sig ikke om at forvirre de stakkels Disciple ved at lære, at det samme Bogstav skal udtales anderledes i Latin end i Fransk. Ved Optagelsen af den italienske Udtale vilde Forvirringen ophøre og Gaaden blive løst. Ved Græsken er Forholdet tilsyneladende vanskeligere.
Fru von Eichbaum tav lidt og saá frem for sig. -Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra sit faste Bolværk. Fru von Eichbaum tav igen og saá ud som i et langt Perspektiv af det Ufattelige. -Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte trænge til at hvile. Inde i Kabinettet stod der en Buket.
Dagens Ord
Andre Ser