Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juli 2025
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
Han kunde ikke staa oprejst paa sine Ben og kunde kun gaa ved at stive sine Laar af med Armene. Han kunde ikke selv bære sin Kajak op og ned, og det kom jeg saa til at hjælpe ham med. En Dag kommer han og siger til mig: „Rejs med mig Øster ud, saa skal jeg lære dig noget; du kan nok trænge til Hjælp, du lille faderløse.“
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven. Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
"Du ser, at du er i min Magt," sagde Nikola, "du kan ikke bevæge dig, hvis jeg ikke befaler dig at gøre det." "Nej, jeg kan ikke bevæge mig," sagde Manden næsten ubevidst. "Gør, hvad du vil, du kan ikke staa oprejst," sagde Nikola. "Jeg kan ikke staa oprejst," gentog Manden med den samme monotone Stemme, og medens han talte, saá jeg store Sveddraaber falde fra hans Ansigt ned paa Gulvet.
Den havde staaet med Støv paa Guldsnittet siden hans Konfirmation, og saa havde han en Aften taget den ind for at læse paa Sengen. Men han sov ikke den Nat, han laa og læste og læste og deklamerede, og Sommernatten var forbi, og det blev Morgen, mens han endnu sad oprejst i Sengen med Bogen.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder; da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt. Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Og mens han knælede og talte, laa han med oprejst Hoved, med Smil, som Allah allerede gav ham Barnefred for Bønnen. Det var forbi. Andersen var staaet op. "Saa er det Halling," sagde han. Direktøren rejste sig, "Det behøves ikke," sagde han, "det er nok med Aladdin." "De antager ham altsaa?" spurgte William. "Hvordan synes De da?"
Thi Kristi Kærlighed tvinger os, idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem. Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste." Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."
Ida hørte det, halvt i Søvne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede Tæppe foran sin Seng. Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Mælken. Hun tændte ikke Lys, men listede sagte rundt i Mørket og fik Klæderne paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som en bred Skygge, der dækkede Daglysningen bag Gardinerne.
Dagens Ord
Andre Ser