Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 16. juni 2025


Solen var allerede ved at gaa ned udenfor, og Hulen vilde have været fuldstændig mørk, om ikke to brændende Fakler havde været anbragte paa Stager derinde.

H. b. gracillima, sart rosa. H. b. Flambeau , mørk rød og H. b. Pluie de Feu, ildrød. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H. bevarer Løvet smukt i brunlig-grønne Farver og bære her op over de fine Blomsterstængler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper, Rabatter, Stenhøje, Afskæring m.m. Nydelige, blandede med Spiræa Filipendula.

Det er en mørk Tale, jeg forstaaer ikke, hvad du mener. Bodil . Jeg mener, om han nu virkelig fæstede sit Sind til Jer i Kjærlighed. Abigael . Naa ja, hvad saa? Det var vel ikke det daarligste Valg, han kunde gjøre. Bodil . Ja men ægte ham, det kan I jo dog ikke. Er du galen, Pige? Har du nogen Tid hørt, at en adelig Frøken ægtede en Skriverkarl? Bodil . Hørt derom har jeg vel, men ...

Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes jeg, at en Mand med rødt Haar er det grimmeste i Verden. Hans Ansigt er rødt, og hans Næse og Kinder er næsten purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter, der skinner, saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.

Mikkel havde god Vilje til at slaa sig løs som de andre, men han kunde ikke, fordi han saa, at Otte Iversen fremdeles var mørk og forstemt. Mikkel vidste endelig ogsaa, at Herrerne kun gav sig af med ham, fordi han morede dem.

Dersom da hele dit Legeme et lyst, at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans." Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords. Men Farisæeren forundrede sig, da han , at han ikke toede sig først før Måltidet.

Ellen gik for sent til Ro; naar alt var blevet stille i Huset, listede hun sig sagte ud af sit Kammer ned i Havestuen. Hun aabnede Døren uden Larm, og angst for at vække Gaardens Hunde, sneg hun sig lydløst henad Terrassen. Augustnatten var kølig og mørk, og foran det tause Mørke inddrak Ellen, mens hun drømte, Havens tunge Duft.

Tyve Minutter efter at vi havde forladt Laoyehs Hus, var vi rede til at stige ned paa den anden Side af Muren. Hvis det havde været vanskeligt at komme op, saa opdagede jeg, at det var dobbelt saa vanskeligt at stige ned. Natten var meget mørk, og det var omtrent umuligt at se en Fod for sig.

Det viser følgende lille Tildragelse, som Sofie fortalte mig: Engang sidste Vinter, da hun en mørk Aften skulde hente Vand ved det fælles Vandsted, hørte hun Knirken i Sneen bag sig. Da hun vendte sig om, saa hun en Mand komme løbende efter; hun genkendte straks Emanuel. Hun blev bange, vendte sig om og raabte: „Nej, nej!

Ganske sagte kom Frøken Rosenfeld med Ida ind i den Syges Stue, hvor Fru Brandt sad bred paa den samme Plads. -Vi vilde sige Godnat, hviskede hun. Brandt slog Øjnene op: -Er det Barnet? sagde han: Saa hun Fyrværkeriet? Ida laa hos Frøken Rosenfeld om Natten. Frøkenen sad ved sit Vindu, Gæsterne var borte, og Natten var mørk.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser