Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige." Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?" Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv. es 7
Underveis var han ja, der er ikke andet Ord derfor end det tydske »kreuzfidel«. Det viste sig, at han en lang Tid havde studeret, formodentlig mer paa Kneiperne end paa Universitetet, og Minderne fra den Tid var hans Livs Stolthed.
De trængte sig ikke frem med dum, utidig Passiar og kaglende Vigtighed, med ørkesløs Udkrammen af ligegyldige og forvrøvlede Meninger. De ytrede sig, naar man spurgte dem, og blev de ikke spurgt, saa tav de. Han havde efterhaanden udviklet sin Smag for Læsning til det bizarre. Han læste ikke mere for det Livs Skyld, der rummedes i Bøgerne.
I det fandt vi to vort Livs Rigdom. Du spurgte mig engang om, hvem der havde skabt Livet. Jeg ved det ikke. Vil heller ikke vide det. For mig er det nok, at Livet er, og at det er evigt, og at jeg er med til at føre det et Skridt længere frem. Min Kærlighed til dig har givet mig alt, hvad jeg trænger til. I alle de Aar jeg var ene, gik jeg og længtes mod noget, jeg ikke kendte.
"Ser De da ikke, Menneske, at Prinsen i saa Fald vil blive tvungen til at stille sig paa vor Side? Der vil herefter ingen Tilgivelse være for ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han før har gjort det. Han kan æde sine egne Ord i sig, men en død Husar er mere, end han kan sætte til Livs!" "Nej, nej, von Strelitz, det kan vi ikke gøre!" sagde en anden Stemme. "Kan vi ikke?
Naar han saa foragtede og forkastede mig ak, jeg har ikke Hjerte til at ønske det og dog var det maaske det bedste for os Alle! men i Stedet derfor kommer han her, som om hans Livs Lykke afhang af min Kjendelse #min#! jeg Elendige! At saa megen Kjærlighed skal kunne blive en Forbandelse for En det, som ellers er den største Velsignelse! Hun vendte sig bort. Graaden kjæmpede for at bryde frem.
Var det maaske ikke hans Livs store Fordærv, at han altid lod sig vugge i smult Vande? Han bevægede sig mellem lutter trygge Ankerpladser, og den ene syntes ham ligesaa god som den anden. Var det da ikke bedre, at der et Steds der ude der hvor Søen taarnede sig mørkegrøn og skumkammet fandtes en Ø med rankere Træer og rødere Blomster end dem, han hidtil havde kendt?
Under Graad og tænderskærende Raseri lagde hun hele sit Livs Ulykke blot, slyngede med næsten kynisk Aabenhed dette fremmede Menneske i Ansigtet, hvor nedværdiget og ussel hendes Tilværelse var. Hun var lige glad, hvad der blev af hende der var ikke andet til for hende end Ulykke.
Men nu gjorde han sig det mere og mere klart, at alt dette var Smaating i Sammenligning med det, at han vilde blive bunden til en fremmed Kvinde. Hun skulde trænge sig ind i alle hans Livs Timer. Aldrig vilde han kunne fordre at have noget for sig selv.
Her er Pariserens forjættede Land. Et Hus og en Have i Banlieuen er Endemaalet for al hans Stræben, den lokkende Belønning for et Livs Slid, Lykken saa stor, som han kjender den. For at naa den arbejder og arbejder han og paalægger sig alle Savn. Selv efterat hans Bedrift har gjort ham til en velstaaende Mand, lever han i et Hul uden Luft og Lys, under sig ingen Luxus og ingen Hvile.
Dagens Ord
Andre Ser