United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Manden vendte Kniven i Haanden og plantede den i sit Offers Bryst, lod den sidde, og paa samme Tid stemmede han Knæet mod Stoleryggen og væltede den med den dræbte over mod Bordet. Lyset slukkedes. Otte Iversen greb sig til Hovedet og vendte sig stirrende som en gal ud mod Gaden. Saa tog han tilbens og løb, indtil han uden Hue og med Haaret piskende efter sig naaede hjem til sit Kvarter.

Mikkel vilde sige noget, og Axel bøjede sig varsomt ned til ham. Skatten . . . skal jeg nu læse Seddelen for dig? sagde den døende næsten ikke hørligt. Axel rettede sig og fik vaade Øjne. Men da saa han pludselig paa Mikkel, meget vist. Nej, svarede han kort og godt. Han drejede sin Hue forlegent. Nu tror jeg alligevel . . . du skal se, du kommer dig, Mikkel! Mikkel Thøgersen laa maalløs.

En lille Purk paa fem Aar med en stor rød Hue paa Hovedet standsede midt i en Svingning og blev af Forundring staaende paa eet Been, da vi kjørte forbi: det var Julenissen, der bød os velkommen.

Han tilkastede mig et meget unaadigt Blik og gik med smaa, hurtige og lydløse Skridt ud af Værelset. Jeg kunde se paa Lasalles Ansigt, at han ingenlunde satte Pris paa at have den mægtige Minister til Fjende. Han rev en Ed eller to af sig, greb sin Sabel og sin Hue og skyndte sig ned ad Trappen.

Efterhaanden naaede vi alle Dansestuen uden større Lemlæstelser; kun var det mig paafaldende, at jeg undervejs havde faaet min Hue ombyttet med en gammel, graa Filthat; men det var mig umuligt at huske, i hvilken Mødding Ombytningen havde fundet Sted.

Han vilde være Skuespiller, erklærede han, men kun, naar man troede, han kunde blive noget Udmærket. Ellers rejste han tilbage og tog den hvide Hue paa igjen. Om man nu vilde se, hvad han duede til. De ærværdige Lærere ved Konservatoriet, til hvem dette Hverv som sædvanlig blev overdraget, fandt ikke, at han duede til Stort. Og saa fandt de ham altfor grim.

Af ydre tænktes han oprindeligt som en Dværg med en spids Hue paa Hovedet altsaa samme Ydre og Paaklædning som de Dværge, nordisk Folketro kender. =Hephaistos som Smedegud.= Naar nu Mennesker selv søgte at udføre samme Arbejde som Hephaistos, stillede de sig under hans Beskyttelse.

Og midt som de sad og det var talt og sunget, og mens Musiken lød dernede, sprang Herluf op paa Bordet; midt imellem Bolle og Flasker og Glas, skreg han, svingende sin nye Hue, ud i Vrimlen om den lyse Koncertsal et: -Leve København! Og Folk dernede blev staaende og saa' ham, Russen paa sit Bord, og viftede og hilste og lo, mens Studenterne skreg i Jubel deres lange Hurra....