Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. november 2025
Hele Dagen igjennem har Enghien kun grumme lidt af Banlieuekarakteren. Men naar Aftenen kommer, stikker den Hovedet frem. Der er ingen Karusseller, men der er Jardin des roses med dens Spillekottage, dens Sommertheater, dens Promenadekoncerter og dens Kokotter. Det er Seinebredsmorskaben om igjen, blot i en lidt finere og en lidt mindre morsom Forklædning.
Mere end Flyge ret vilde være ved det flakkede hans Tanker om Viggo Bøg. Hvad kendte han til ham? Hvad vidste han om ham? En Dag var han brudt ind i hans Forestillingskres, som mellem Aar og Dag saa mange Andre gjorde det det var det hele. Og alligevel fornam han det, som om han i ham havde fundet en hemmelig Modstander, der stedse truede hans Ro.
Saa standser de foran Dommerestraden, en ny Klemten, og Løbet begynder. Hvor der strækkes Hals, hvor der hvines, hvor der vinkes med Lommetørklæder og Hatte og Parasoller i Et uendeligt Brøl fylder hele Sletten.
Han sad der som et gammelt slidt Orgel med hullet Bælg, og naar Zacharias traadte ham, gav han maaske Lyd paa rette Sted, men han gav ligesaa ofte Vind. Mørket faldt paa. Fuglehammene begyndte at gro og vifte under Loftet. Zacharias blev fuld og desperat. Han stod op paa Stolen og udsang hele den skønne Metamorfose om Europe og Jupiter.
Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget. Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod; thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.
"Det kan ikke være Tilfældet ellers vilde De kunne se, at hvilket uheldigt Tilfælde, der end har ladet mig faa dette anstødelige Ydre, saa er det Jeg, der bor indeni det, en hæderlig Person, der aldrig bryder sit Ord." "Jeg kan kun se rødt Haar og grønne Øjne og et i det hele taget djævelsk Udseende." "Vilde De da ønske, at Folk altid skulde dømme efter Skinnet?" spurgte jeg.
Sandt at sige havde jeg hele Aftenen igjennem med en vis urolig Forventning imødeseet denne lille Maaneskinsvandring. Det forekom mig, at jeg havde Noget tilgode fra hint Øieblik ved Kilden; men i saa Tilfælde var Forfalds-Tiden aabenbart ikke kommen.
Men Moderen sad et Øjeblik: -Menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. -Stella, saa du taler. -Jo, det er sandt. For saa har Lidelserne altid givet dem en Slags Sjæl. Hun tav lidt: -Ungdommen har kun Blod. Det var, som var Moderen i et hemmeligt Oprør: -Jeg kan ikke glemme det Ansigt, hvor der intet var Hele Øen mødte til Begravelsen.
Bøg har ingenting at bebrejde sig ikke det mindste!" Og nu fortalte han det hele saadan som det var gaaet til. Med Ord, der snublede over hverandre af Iver, skildrede han Bøgs Kamp for at naa frem, hans Dygtighed, hans Uplettethed, hans Beskedenhed hans Harme over at være bleven dragen offentlig frem.
Lidt ud paa Aftenen eller Natten skal hun hjem, jeg følger hende naturligvis det er jeg jo ligefrem nødt til og det Hele ordner sig af sig selv, som om der aldrig havde været nogen Stephensen til. Et Par Gange opskræmmedes jeg ved Brevtiderne, aldrig maaske har en Elsker mindre ønsket Brev fra sin Elskede, end jeg gjorde det den Dag.
Dagens Ord
Andre Ser