Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hvis De saa falder paa Knæ, vil jeg maaske række Dem mine Fingerspidser!" og jeg gik henimod Døren, idet jeg nejede dybt for ham. Han fo'r efter mig. "Evangeline," udbrød han, "jeg er i Reglen ikke voldsom, jeg er i Virkeligheden snarere rolig, men De kunde gøre én fuldstændig gal, det ender med, at en eller anden engang kvæler Dem Heks!"
Og det er, at det eneste, som vi med Bestemthed kan sige, er det, at det var dig, den slap fra. Akkurat sku." Og idet han atter lænede sig tilbage og tog et langt Tag med Aarerne, føjede han til lidt sagtere, ligesom for sig selv: "Hvis det da har været en Flynder." Skrattende røg Blyloddet ind over Rælingen med den lange Jernbue, fra hvis Ender Snørerne med Krogene hænger ned.
De to løse Ender af Rebene blev derefter kastet ned, og jeg ventede nu med nogen Nysgerrighed og en Smule Frygt paa, hvad der videre skulde ske. Hele Banden greb nu fat i det ene Reb, bøjede Træet ned i en Bue og fastgjorde det til en Træstub.
Og saasnart det er begyndt at gaa ned ad Bakke, synker de i Regelen dybere og dybere. Elendigheden i den store Stad er som Edderkoppens Væv; det spinder sig tættere og tættere om den Ulykkelige, der engang er kommen indenfor det, og det ender med at knuse ham. Hans sidste Stadium er da heller ikke det, hvortil de beskrevne Huse leverer Sceneriet.
Her ender denne Historie, og lad ham da som sædvanlig lyske sit Mavebælte! Der var engang en Pebersvend. Saadan er det jo, man plejer at begynde en Fortælling. Han plejede altid at løbe ned til de unge Piger, naar han saa dem lege ude. Og de unge Piger flygtede altid straks for ham ind i Husene.
Havet ved Normandiets Kyst er ganske vist stort og imponerende, men det er ofte trist og melankolsk som Normandiets Himmel. Luften skal være styrkende, siger man, men Alverden gaar dog omkring og klager over Vejret; paa Skjærgaardsklipperne voxer der hverken Blomster eller Blade, og de lange, grønne Bakkeskraaninger ender med at blive ensformige, naar man gaar og kiger paa dem Dag ud, Dag ind.
Jeg holder saameget af Onkel Frantz ... sagde Fru Rositta mildt. Ja, han er saamænd ogsaa et rigtig erkegodt Menneske ... En Mand ender altid med at blive det, hans Kone gør ham til! Nu skal vi snart ha' Sølvbryllup. Ja, det skal I jo ... i April? Ja; og hele Slægten skal samles, baade Heinemann'erne og Uldahl'erne. Det bliver da morsomt ...
Jeg vidste ikke, hvad Jødekage var, men da jeg uden Undtagelse holder af Alt, hvad der ender paa -kage, svarede jeg øieblikkeligt Ja. »Saa tag nogle af disse her dem har jeg selv bagt: smage de ikke godt?« »Udmærket«, svarede jeg med Munden fuld af Kage, »men de ere noget tørre.«
»Ja«, svarede Andrea Margrethe, »der gaaer aldrig en Tallerken itu, uden at jeg siger: =sic transit gloria mundi=, og naar jeg vil bede Fader om Noget, ender jeg altid med at sige: =sic volo, sic jubeo, stat pro natione voluntas=.« »=Ratione=, ikke =natione=«, rettede atter Gamle, »=natione= giver jo ingen Mening.« »Ja men Fader siger altid =natione=.«
Saa spiste jeg, hvad jeg orkede, og kom mig snart igen. Her ender min Fortælling. Siden har jeg været mange Gange ude efter Kvaner uden at lade mig skræmme; men det er ogsaa en dejlig Vej mellem Fjælde deroppe, kan I tro, saa smukt ved Solnedgangstide! Folk ler ofte ad mig, naar jeg siger det, men hvad gør det? Man er jo en gammel Kælling, og saa gør det jo ikke saa meget, at man er en Nar.“
Dagens Ord
Andre Ser