Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
-Ja, sagde Hans Excellence og maalte selv Værelset med et langt Blik: mange. Og hvad er der saa blevet tilbage? Stakitterne om deres Grave. Der var et Øjeblik stille i Stuen. Saa sagde Grev von Eck: -Og Telegrafpælene over Jorden. -Ja, sagde Hans Excellence: til at formere de menneskelige Løgne. Hans Excellence tog en Skefuld Is paa Moderens Tallerken.
-Godaften, Adam, sagde Hans Excellence og gik mod Grev Adam med en Haandslag: -Og Tak, at Du kom. -Hvordan gaar det med Gigten? -Den er da ikke værre end at jeg kan rejse, sagde Grev Eck, der bøjede den lille og sirlige Figur for Hendes Naade. -Jeg er altid bedrøvet, naar Eck rejser, sagde Gehejmeraadinden med sin Bas. -Tak, Augusta. -Vi er i Forvejen saa faa Mennesker her i Landet, sagde hun.
Men de store Tanker skulde de helst lade være i Fred og ikke forfalske dem paa deres tykke og dumme Tunger. Hvis en eneste af dem havde forstaaet Hamlet, vilde han aldrig turde spille ham af Frygt for de raadne Æbler. Goethe var klogere. Han skrev sine Skuespil, saa ingen gider spille dem. -Men er der nogen, som læser dem? spurgte Grev Eck.
Han havde fæstet en af Bordets tusind Stedmoderblomster i sit Knaphul, som var uden Roset. Han bar ligesom Hans Excellence kun Storkorset. -Det er altid Hvide, sagde Hendes Naade, som lige paa en Gang husker den Slags Ting. -Ja, sagde Grev Eck: det er en af hans Evner.
-Ja, sagde Fru Rosenkrands, der tørrede sin lille Kirsebærmund med Servietten: det er saamæn meget muligt, at der ikke er saa meget ved Livet. -Helle Dussen, Baronesse, sagde Marschalinden og lo og, idet hun pludselig vendte sig til Grev von Eck, sagde hun. -Ja, Grev Eck, hvad mener nu egentlig saadan en klog gammel Mand som De om Livet?
-Men Grandpapa, sagde Moderen: hvad regner Du da os for? -Oprigtig talt, sagde Excellencen: jeg véd det ikke. I hører jo til Familjen. Tjeneren meldte Baronesse og Baron Rosenkrands, en ung Embedsmand i Udenrigsministeriet, Slægtning af Grev Eck.
Professor Berger løftede Hovedet fra sin Tallerken: -Naar de først har tvunget sig til Hvile, Deres Naade, sagde han. -De opdrages maaske dertil, Professor, sagde Grev Eck. Grevinde Schulin sprang fra Katolicismen over til deres egen Præst paa Godset, som var ny: -Kære, sagde Grevinden: han er af dem, der kommer til Kirken med Pibe i Munden og med Bulehat.
Medens alle blev ved at tale, sagde Grev Eck, der længe havde siddet og set paa den unge Mand, pludselig over til Hr. Fritz Hvide: -Hvad tænker egentlig De paa? Den unge Mand løftede det blege Ansigt. -Greven gør mig et Samvittighedsspørgsmaal, sagde han. -Som De ikke besvarer, sagde Greven og lo. Den unge Mand svarede ikke mer, men bøjede kun sit Hoved.
-Hvorfor gaar Du ikke ind? sagde Jægermesteren. -Jeg gaar, Papa, sagde den unge Mand og gik ikke, før Jægermesteren var gaaet først. Den slanke Tjener havde løftet de blanke Øjne paa sin Herre. Alle i Dagligstuen havde hilst paa Marschalinden, mens Faderen begyndte at gaa rundt med Bordordenen og der blev et nyt Opbrud, da Grev Eck traadte ind, ledsaget af Professor Berger.
Dagens Ord
Andre Ser