Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Charlot Dupont behagede, skrev "Le Figaro". Charlot Dupont gik paa en Provinsturnée. Han sad fast i det i hveranden By. Da han kom hjem til Paris, søgte han Plads i et Orkester. Charlot gik op og spillede for Dirigenten. Han var ikke utilfreds. -Ikke ilde ikke ilde ... Men Tonen er tynd. -Instrumentet er saa lille, sagde Charlot. -Maaske. -Deres Navn, min Herre, sagde Dirigenten. -Charlot Dupont.
Sangerne havde sat an til Slutningsnumeret, men holdt inde, og det blev ved et hendøende Kvæk. Dirigenten, der skrævede med Ryggen til Salen, blev staaende med løftet Haand.... Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var allerede nede af Tribunetrappen.
Lige fra Stengrotterne til frem under Kandelabrerne, hvis Prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende Myldr; og indefra, hvor man over Stimlen saa' Dirigenten med det hvide Bryst som en stor Dukke, søgte de forvildede Polkatakter ud over Hovederne, hvor unge Piger greb dem i Flugten og nynnede. Berg og Lange havde kæmpet sig frem gennem Stimlen til Divanens Trappe.
Der blev raabt Bravo, saa ingen hørte mer end »Fortjenester, alle kendte«, og Redaktøren maatte vente, til Dirigenten havde skaffet Ro. Saa sluttede han af med højt hævet Glas med et Leve for ham , mine Herrer, der havde givet Kapitalen Vinger i dette Land. Et Leve for vor Stands Icaros, Hr. Konferensraad Hein.
-Charlot Dupont tør jeg spørge det er da ikke Vidunderbarnet. -Jo, sagde Charlot, det er mig. -Ja Hr. Dirigenten blev lidt forvirret jeg tror ikke det er ikke nogen Plads for Virtuoser vi ... De forstaar, Hr. Dupont ... vi maa have Folk, som kan arbejde. Og han forsikrede Hr. Dupont om, at Pladsen var saa godt som besat. Charlot fik igen en Impresario.
Dagens Ord
Andre Ser