Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Hun slog med smaa Kast Viften ind mod sin Hage og sad og saá tankefuld ud. Lidt efter lidt faldt ogsaa William i Tanker. Han blev næsten forskrækket, da hun talte: "Det er saa besynderligt," sagde hun. "Hvilket?" Hun svarede ikke, sad og legede tankeløst med Kvasterne. "Naar De blot ikke vilde være Skuespiller," sagde hun saa. Det var et højttænkt Brudstykke af en Tankegang ...
Naensomt, mens Lampens Lys faldt paa hans Ansigt, losnede han de splintrede Glasstykker ud, et efter et, og haengte Kongebilledet hen. De smaa Flag stak han op derover. Saa loftede han Blikket og saa' paa Kong Frederiks Billede. Laenge betragtede Biskoppen den hojsalige Majestaet med et besynderligt, med et respektstridigt Smil. Vinduerne slog i Stormen, Paa Vejen horte man, langt borte.
At Menneskene overhovedet foretog sig nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham "utrolige". -Men Gudbevares, sagde han. Han blev ved at tænke paa "Bakken": -Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos Smørhandleren.
Næppe stod „Støvlemanden“ paa Dækket, før han faldt i dybe Tanker over alle de snildt ophængte Remme, der var mellem Skibsskrog og Master. Saadan noget havde han aldrig før set. „Det var dog besynderligt,“ tænkte han. Til sidst blev han ganske svimmel af at se op i Masterne.
Han talte om den første Gang, hun hilste paa ham i Kirken. Hun havde smilet saa besynderligt. Om hun da allerede den Gang var begyndt at elske ham? Hun svarede ikke, men hun smilede paany og kyssede ham. Det første, han havde set, var hendes Nakke han saá den skinne bag den sorte Pibekrave. Og det første, hun havde set hos ham, var hans Øjne.
En ejendommelig kraftesløs, mild Resignation, der langsomt var dalet over ham. Han vidste ikke, hvordan det var kommet, men han følte noget, som lignede Fred i Sjælen. Det var som et besynderligt Blikstille, der var kommet efter Stormene, Han sagde til sig selv, at det var Havets Stille mod Solnedgang ... Han gik hjemad over Prinsens Bro.
Det var rent ud besynderligt, hvor alt distraherede hende: et Insekt, som fløi forbi, et Blad, der faldt til Jorden. Saa fulgte hun Bladet, som det dalede, og Bogen hun læste, gled ned ad hendes Skød, uden at hun mærkede det. Hun bare drømte ... sad hen og drømte. Men vaagnede hun op, vidste hun ikke, hvad hun havde tænkt, følte blot som en mattende Tyngsel ligge over sig.
Etatsraaden stak Lommetørklædet i Lommen, rømmede sig: "Nej," sagde han og saá atter lidt paa skraa over paa Høg, "det var ... var besynderligt." Højvelbaarenheden stoppede igen, men han blev ved at lede efter Ord. "Besynderligt," gentog han saa noget slæbende, tog pludselig i og sagde: "For noget var der bag ..."
Dagens Ord
Andre Ser