Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. oktober 2025
De var begge bedrøvede og, tavse som de gik, hørte de deres Fodtrin gennem de stille Gader. Batty løftede Hovedet, og stille sagde han, mens Lyset fra Lygten faldt paa hans blege Ansigt: -Ja om vi ses igen. Giovanni havde tænkt det samme. Han tog febrilsk om Battys Haand: -Batty, sagde han. Batty gik videre, og stille som før og lavt sagde han: -Man véd jo, det kommer en Dag.
Ingen af dem talte mer; de kom til Battys Dør. -Nu, lev vel, sagde Batty. -Lev vel, Du, sagde Giovanni. De saá bedrøvede paa hinanden og fandt ingen Ord. Saa gik Batty ned ad Gaden. Giovanni var blevet Jokey. Han drog fra Cirkus til Cirkus og fik et stort Navn. Publikums Yndling var han allevegne. Det var Ridtets Voldsomhed, som betog. Ingen red saa ustyrligt som han.
Batty sad paa Giovannis Prøver ubevægelig og stille. En Formiddag gik det rent forkert. Giovanni sprang og sprang og tumlede ned og snublede og sprang. Han løb Manegen rundt og satte fra igen og sprang. Han berørte Hestens Ryg og faldt. -Nej han skreg nej, fø'r Hesten ud! Og stønnende kastede han sig næsegrus ned paa Jorden, saa lang han var. Han laa og hulkede sagte midt i det store Rum.
Han smilte, og han forsøgte at løfte Haanden, men han kunde ikke. Han følte sig tung som Bly. Batty saá Genkendelsen i hans Øjne og fo'r med Haanden op til Brystet, saadan Hjertebanken fik han af Glæden. Giovanni faldt i Søvn igen. Batty rejste sig og aabnede sagte Døren og gik ud af Stuen. Nede hos den vagthavende Læge bankede han paa.
Han var ustyrlig, saa de bandt ham i Sengen. Siden mattedes han, og Krisen kom med en fortærende Feber. Han laa med hede Øjne uden at røre sig, uden Mæle. Dag efter Dag sad Batty ubevægelig paa Stolen ved Sengen og betragtede hans Ansigt ufravendt. Da Krisen var ovre, vaagnede Giovanni og saá Batty. Han vilde tale, men han havde ikke Kraft.
Det var kommet saadan en Aften, uden at de havde tænkt over det, og nu skete det hver Gang, naar Batty gik ind. De vekslede et Haandtryk. Da Giovanni kunde Jokeyspringet, sagde han op hos Bedini og vilde tage Engagement i en mindre Cirkus for Øvelsen. Han havde optraadt sidste Gang, og Batty og han gik hjem.
Dyret krummede Kløerne ind og lagde sig knurrende. Giovanni tog ikke sit Blik fra dens gule Øjne. Det var forbi, og Batty aabnede Døren og lod Giovanni gaa ud. Han fyrede Pistelen af og vilde lukke Døren til den lille Forstue da han gled. Han faldt, saadan forover paa det højre Ben og vilde rejse sig og greb for sig og havde Løvinden over sig og skreg.
Men Giovanni lod som han ikke hørte, og Batty turde ikke spørge ham igen. De gik noget. Godnat, sagde saa Giovanni, paa et Hjørne. -Hvor skal Du hen, sagde Batty. De skiltes ellers aldrig dér. Ud Giovanni saá bort: Godnat. Batty stod længe og stirrede efter ham. Giovanni ventede udenfor Alidas Hus og slap ikke ind før om Morgenen.
Batty. Det var kommet saadan lidt efter lidt. De spiste i Cirkusrestauranten ved det samme Bord, de hentede hinanden om Morgenen, og de fulgtes hjem om Aftenen. De havde aldrig mange Ord, men de holdt af hinanden. Naar om Aftenen det mægtige Løvebur var rullet frem, og Batty med sit hvide Ansigt gik forbi Staldmestrene ind i Manegen, gav Giovanni ham Haanden.
Han tog et uldent Tæppe i Krogen og lagde Giovanni det om Skuldrene: Tag det om Dig, sagde han, Du kan ikke sidde saadan. Giovanni lod Tæppet glide ned om sig og sad som før. -Tag det om Dig, sagde Batty haardt, skal Du nu ogsaa blive forkølet! Giovanni adlød, og Batty gik igen frem og tilbage. Han standsede bag Vennens Stol: Giovanni, Du maa rejse. Dette gaar ikke. Giovanni rørte sig ikke.
Dagens Ord
Andre Ser