United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hver eneste Plads var optagen af Mennesker, der spiste og drak, Mennesker, der anstrengte sig for at komme i Stemning, Mennesker, der i Ensomhed søgte at slide Timerne. Og stedse kom der andre Mennesker ind ad Indgangsdøren, saa sig om efter et Bord, hvor de kunde slaa sig ned, og gik deres Vej, naar det viste sig, at intet saadant var ledigt.

Og det er nyttigt at rasle af Sted ad de besværlige Klitveje uden synderlig Besked om det Skib, hvis Skæbne man skal erfare paa Stranden. Saa er Kombinationsevnen tilrede, man kan køre baade én Mil og to og bare tænke paa Skibet, se det for sig saadan som man mener det ligger og hugger Skroget op og ned i Revlebruset. Da føler man Nerverne leve sensibelt. Timerne faar deres varige Værdi deraf.

Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.

Disse var ikke helt ukendte for hende, bemærkede hun, thi hun kendte adskillige af Poniatowskis Officerer, og disse havde fortalt hende om mig. Nu vilde hun være glad ved at høre mig fortælle. Aldrig har jeg ført saa behagelig en Konversation. Timerne fløj af Sted, og det var næsten med Rædsel, jeg hørte, at Landsbykirkens Ur slog elleve. Kejserens Budskab var bleven forsinket fire Timer.

Det var længe siden, der havde været en saadan Bevægelse i Sorø. Gymnasiasterne var som ude af sig selv de næste otte Dage. I Frikvartererne raabte man, og i Timerne hviskede man. Den danske Lærer indgav et spydigt Andragende om ligesaa gerne helt at give Ferie, og man blev tvunget til foreløbig at indstille de latinske Versioner. Om Aftenen holdt man Prøve.

De sad med Bagdelen skudt langt frem og Hovedet ned paa Armene og blundede eller vippede frem og tilbage paa Bænken, mens de i Smug læste paa det næste. Naar den, der var oppe, var færdig, rejste han sig paa Tæerne for at se efter Karakteren, viste sin Sidemand, hvor han var sluppen, og satte sig ligesom de andre. Saaledes gik Timerne. I de smaa Frikvarterer blev man i Klasserne.

Hvad endelig ~den daglige Examination i Timerne~ angaaer, da finder denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare kjedelig for Eleverne.

Duggen falder tæt, den glimter over Straaene. Alle Vegne dufter det, fra Jorden, fra Træernes Knopper, fra alle Blomsterne. Mit Sind er beruset, jeg drikker Aanden ind i dybe Drag. Svangre Nat. Jeg reder min Seng herude. Jeg vil ligge og tælle alle Stjærnerne, mens Timerne gaar, jeg vil flettes ind i Edderkoppens Spind og døves hen af Mosekonens Bryg.

Hen paa Sommeren talte alle Mennesker kun om Krigen, der trak op, mellem Frankrig og Tyskland. Lærerne lod Lektierne være og holdt i Timerne lange Foredrag, udviklende Situationen især Geografilæreren, som havde været med ved Dybbøl.

Han førte ikke mere Rejsetøj med sig, end han selv kunde bære, han var derfor ikke bunden til Gæstgivergaarde og Amtschausséer men kunde lade allehaande Indskydelser for Dagen og Natten komme til deres Ret. Han var Fodgænger af Natur, han elskede at gøre det af med Timerne ved Tusinder af taalmodige Skridt. Han gennemstrejfede Landene, hvor han kom frem.