United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var vore egne, kære, smaa Slyngler af Marmonts Korps! Mine to Forfølgere gjorde kort omkring og galopperede bort i rasende Fart, medens Maanelyset brødes i deres Metalhjælme, og jeg travede hen til mine Venner uden upassende Fart, thi jeg vilde have, de skulde forstaa, at selv om en Husar maa flygte, er det imod hans Natur at flygte for hurtigt.

De enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skydækket; men som en samlet Masse kunde man see Landsbyen. Den laa saa stille og rolig, Klokketonerne løde saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord: i den stille Vinteraften stode vi tause oppe paa Høien og hørte paa Klokketonerne.

Vi havde imidlertid naaet Kirkegaarden og vare gaaede et Par Gange omkring den, uden at jeg i Samtalens Hede havde lagt Mærke dertil. Nu standsede jeg og saae mig om, og Emmy, der maaskee frygtede for at have været altfor ivrig, standsede ogsaa. Kirken, der ved Dagslyset saa temmelig uanseelig ud, syntes at være voxet i Maanelyset.

Vinduet, de stod ved, vendte mod Haven. Og udenfor paa den hvide Grusgang holdt midt i Maanelyset en Hest med sin Rytter. Rytteren sad stiv og strunk i Sadelen, og Ridepisken holdt han foran sig som en Kommandostav. Du Mona ... sagde Hofjægermesteren saa, og Latteren tog ogsaa ham det er Minsalighed Folketinget fra Havslunde! Og han er stivdrukken! ... Hvor er dit Fotografiapparat?

Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.

"Maa jeg komplimentere Monsieur for hans Fransk," sagde jeg og lagde Pistolen paa min venstre Arm, hvad jeg altid har fundet var den bedste Maade at skyde paa fra Sadel. Jeg sigtede paa hans Ansigt og kunde i Maanelyset se, hvor bleg han blev, da han forstod, at det var ude med ham.

I samme Øjeblik gled den lille Mand forbi mig og begravede en lang Kniv i Kejserens Bryst. Min Gud! Dette Øjebliks Rædsel! Det er et Mirakel, at jeg ikke selv faldt død om med det samme. Som i en Drøm saa jeg den graa Skikkelse svinge i konvulsiviske Bevægelser, og jeg opfangede i Maanelyset Glimt af tre Tommer rødt Staal, der stak ud mellem Skuldrene.

Men Johanne rev sin Haand ud af Datterens og fôr hen til Vinduet: Se, se! hviskede hun, og Rædselen fik Haarene paa hendes Hoved til at fryse; thi hun saa ude i Maanelyset en uhyre Halvcirkel af sorte, hvide og brogede Svin rykke frem.

Lidt efter var de ude ved Bymurene, de bøjede tilhøjre og blev ved at gaa langs med dem, fremdeles tavse. Men Otte Iversen kunde ikke blive ved at tie. Aajaja! udbrød han spøgende, og Mikkel saa ham vende sit smilende Ansigt op i Maanelyset her gaar vi i det skønne Majvejr; om fjorten Dage er man maaske færdig med alting, baade Maaneskin og alting.

Hun sad forrest i Klyngen med Ansigtet lige ind i Maanelyset. Lige bag ved hende sad han . Hans Øjne og Læber hang ved hende. Den hvide Dame! Saa I hende? Nu gik hun ind mellem Birkene. Hun bøjede sig langt fremover. I er gale med jeres Sludder. Han rejste sig op. Tror du maaske ikke engang, hun er til. Deres Øjne mødtes. Hendes var fulde af Haan. De tav. Træernes Grene raslede for Natvinden.